handleRUM

Vidste du, at halvdelen af danskerne får deres vand fra et forbrugerejet vandværk? Vand er i Danmark non-profit og alle vandværker er demokratisk ejet enten direkte af forbrugerne eller indirekte af kommunerne. Således kan lokale fællesskaber også være med til at sikre, at vi har rent vand i hanen!

Et engagement i civile fællesskaber og initiativer kan være med til at sikre, at vi også har rent drikkevand fremover. Fx arbejder Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Praktisk Økologi og Vild med Vilje på forskellige måder med at sikre biodiversiteten og eliminere forbruget af pesticider, som forurener vores drikkevand.

Selv kan du fx tilmelde dig Giftfri Have på www.giftfri-have.dk og tale med dine naboer eller din grundejerforening om at gøre det samme. Inviter til en havevandring, lær giftfrie tips og tricks af hinanden og nyd synet til næste sommer!

Verdensmålsserien har fokus på, hvordan kan vi fremme en bæredygtig omstilling gennem aktiv inddragelse og fællesskab – frem for klimaskyld og klimaskam.

Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes

Forskning viser, at det at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen og at gøre noget meningsfuldt fremmer vores mentale sundhed: www.abcmentalsundhed.dk

At engagere sig i en frivillig social forening, en idrætsforening eller en miljøorganisation kan altså reducere vores risiko for blandt andet at få depression og angst.

Det betyder, at den bedste medicin mod den klimaangst, som nogle mennesker helt reelt oplever, faktisk er at engagere sig i en grøn bevægelse. Oplevelsen af at gøre en forskel sammen med andre er således langt mere fordrende for vores trivsel frem for, at vi blot presser os selv til at leve mere og mere bæredygtigt. Samtidig rykker det fælles engagement også langt mere end vores individuelle valg.

Det betyder også, at vi kan fremme vores mentale sundhed, hvis vi dyrker fællesskaberne i hverdagen. Måske skal vi i fremtiden ikke blot se de steder, hvor vi mødes på tværs, som fx vejen, børnenes institution eller bedstemors plejehjem, som en kommunal serviceydelse, men en katalysator for fællesskab. En katalysator som drives af vores engagement og giver os oplevelsen af at kunne bidrage og høre til.

Selv kan vi øve os i at forstørre de fællesskaber, vi allerede er en del af – hænge lidt mere ud i vores børns institution og tale med de andre forældre, falde i snak med den gamle mand længere oppe ad vejen eller være med til at planlægge sommerfesten på skolen. Små skridt nede fra, men masser af handlemuligheder her og nu. Oppefra kunne kommunerne med fordel bringe det lokale civilsamfund i spil på tværs af alle politikområder samt understøtte de institutionsbårne fællesskaber ved fx at tænke i mulighedsrum ved planlægningen af nybyggeri eller ved udvikling af nye projekter. 

Verdensmål 2 handler både om at stoppe sult samt sikre bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning.

Med sin kultur- og fritidspolitik i hånden valgte Hvidovre Kommune sidste år at få CPH:DOX til Filmbyen samt med mig som koordinator at engagere tre lokale aktører (et madfællesskab samt en lokalafdeling af Natur&Ungdom og Dansk Vegetarisk Forening) med at bringe filmen ”Eating Animals” i spil. Det handlede egentlig ikke om bæredygtighed, men da de civile aktører alle var engagerede i bæredygtigt fødevareforbrug blev det afsættet.

Filmen leverede viden, mens de efterfølgende workshops viste alternativer til den nuværende fødevareproduktion i form af vegetarisme samt lokal, bæredygtig kødproduktion. Samtidig kunne deltagerne smage lokalt lammekød, lave vegansk mad – og efterfølgende nyde en vegansk middag sammen.

Når vi får mulighed for at omsætte viden til handling ved at prøve kræfter med nye måder at spise og forbruge på, bliver det lettere også at gøre det hjemme i sit eget køkken i hverdagen. Og pludselig var CPH:DOX ikke kun en filmfestival, men også et bud på, hvordan vi kan fremme bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab.

Fattigdom i Danmark er først og fremmest et politisk spørgsmål. Men vi har mulighed for skubbe på nede fra og engagere os i de talrige frivillige sociale foreninger.

Nye former for civile fællesskaber som for eksempel SYMB!, INSP! og Sager der Samler, som opererer i krydsfeltet mellem kommune, civilsamfund og den private sektor, viser imidlertid også ny vej. De tilbyder fællesskab – ikke nødvendigvis som social indsats målrettet ”socialt udsatte”, men fordi alle har noget at bidrage med. Det giver muligheder for mennesker, som måske ikke er udsatte i klassisk forstand, men kæmper med at få fodfæste i livet og penge til at leve ordentligt for.

De nye civile fællesskaber leverer en vision, der er masser af handlemuligheder – og forskning peger allerede nu på, at nogle af initiativerne giver mennesker muligheder gennem aktiv inddragelse og fællesskab. Her rykker vi altså! For kommunerne bliver det derfor en opgave at understøtte og bakke op om disse initiativer.