Blog

God borgerinddragelse kræver, vi tør lægge planloven fra os

Det er en udfordring at lave borgerinddragelse i øjenhøjde og at tage indignerede borgere, der sætter spørgsmålstegn ved arkitekternes faglighed, seriøst. Men god borgerinddragelse kræver, at vi møder mennesker ligeværdigt og viser empati og respekt, skriver stifter af handleRUM Lise Holm-Rasmussen i et debatindlæg på Byrummonitor.

Læs det fulde indlæg på https://politikenbyrum.dk/Debat/art7897768/God-borgerinddragelse-kr%C3%A6ver-at-vi-t%C3%B8r-l%C3%A6gge-planloven-fra-os

Hvor besværligt må det være?

Hvor besværligt må det være at inddrage borgerne? 😳👂📢 

Borgerinddragelse og -dialog kan være besværligt. Ikke desto mindre får samspillet mellem kommune og borgere en større og større betydning for vores velfærd. Men måske besværlighederne i sidste ende kan føre til bedre resultater?

I handleRUMs nyhedsbrev for august kan du læse om vores arbejde med at styrke dialogen mellem kommuner og borgere. Du kan også læse om, hvordan den bæredygtige omstilling får en bredere appel og, hvordan vi kan sikre en mere helhedsorienteret planlægning af plejecentre og botilbud. 

Læs handleRUMs nyhedsbrev.

Bæredygtig omstilling med bred appel

Hvis vi vil mobilisere en bredere skare af den danske befolkning i den bæredygtige omstilling, må vi oversætte bæredygtighed og klima til noget, der kan realiseres i et almindeligt familieliv – også uden for klimadagsordenens epicenter.

Vi skal have fællesskaberne på banen, men selvom det er en dejlig tanke og der er masser af lavthængende frugter, så opstår de ikke af sig selv. Vi har simpelthen brug for, at både det offentlige og det civile Danmark understøtter nye bæredygtige fællesskaber.

Det kræver involvering samt et blik for de ressourcer og aktører, som allerede findes derude og kan bidrage i de enkelte lokalsamfund. Det er ren “Kommune 3.0”. De nødvendige forandringer sker ikke over natten – i de fleste kommuner har man været på vej i et godt stykke tid. Og det betyder blandt andet at borgerinddragelse ikke kun er et spørgsmål om legitimitet, men også en nødvendighed. Borgerne lægger nemlig inde med værdifuld viden og ressourcer. De skal mødes i øjenhøjde.

Spørgsmålet er, hvor langt din organisation er på denne rejse?

Læs kronikken på https://www.kommunen.dk/kronik/baeredygtig-omstilling-har-meget-at-byde-paa

Lad os tænke livet på plejehjem forfra

Mine børns institution ligger ved siden af et plejehjem – og selvom lederne på de to institutioner gør et ihærdigt stykke arbejde for at nedbryde skellet, så er de to byggerier ikke tænkt sammen. Med coronakrisen har børneinstitutionen imidlertid fået lov til at slå et telt op inde på plejehjemmet – og det giver et nyt liv, som beboerne på plejehjemmet kan sidde at følge med i. 

Er det ikke på tide, vi giver plejehjemmet nyt liv?

Vi har brug for, at vores plejehjem indgår i lokalsamfundet, både når vi planlægger nybyggeri, men også når hverdagen kører af sted. På den måde sikrer vi, at beboerne får mulighed for social kontakt og aktiviteter med andre end pårørende, medarbejdere og andre beboere.

Det har Lise skrevet et debatindlæg om i Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/giv-plejehjemmet-nyt-liv-taenk-det-sammen-med-boernehave-bibliotek-cafe-og-kulturhus

I handleRUM hjælper vi kommunerne med at lykkes med deres inddragelse af borgere, civil- og lokalsamfund. Det sikrer, at vi får alle ressourcer i spil, når vi for eksempel planlægger et nyt plejehjem eller når vi skal involvere byens beboere i klimastrategien eller opnåelsen af FN’s verdensmål. I sidste ende handler det om at sikre sunde og bæredygtige lokalsamfund!

Fællesskab i en coronatid

Fællesskab i en coronatid- er der en vej?

Danmark genåbner langsomt i kølvandet på coronanedlukningen. Men hvornår vi får fællesskaberne tilbage i den form, vi kender?

Vi har brug for fællesskaber – de sikrer vores trivsel. Og her i coronakrisen har vi også oplevet, hvordan fællesskab i form af sang og musik eller hjælpegrupper på facebook har givet sammenhold og hjulpet mennesker.

Fællesskabende proces
Fællesskabet fra frø til spiring.

Selvom vilkårene har ændret sig, må vi fortsat dyrke og kultivere vores fællesskaber. Det kan du læse om i handleRUMs nyhedsbrev.

handleRUMs nyhedsbrev maj 2020.