Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

At kunne bidrage til samfundet og være en del af et arbejdende fællesskab, ønsker de fleste af os. Også selvom vi for eksempel har et handicap, der kan gøre det svært at passe ind i de almindelige kasser. Hvis vi inden 2030 skal sikre, at alle mennesker har et produktivt og anstændigt job, må vi derfor tænke i rummelige arbejdsfællesskaber.

Verdenmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.

Her er Hverdagsaktivisterne et super godt bud på, hvordan vi kan udvikle et fællesskab, hvor mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan bidrage! I Hverdagsaktivisterne er det nemlig ikke mennesker med handicap, der får frivillig hjælp – men dem, der yder en frivillig indsats i civilsamfundet. Der er ikke tale om lønnede jobs, men initiativet viser os potentialet ved at bruge fællesskabet som løftestang for aktivt medborgerskab og sociale forandringer.

Verdensmålsserien er handleRUM’s bud på, hvordan vi kan skabe rum for bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab frem for skrækscenarier og informationskampagner.

Læs mere om verdensmålsserien.

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Når det handler om bæredygtig energi har vi i Danmark formået at afkoble vores energiforbrug fra befolkningsvækst og økonomisk vækst samtidig med, at vi også er godt i gang med den bæredygtige omstilling af energisektoren.

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi er nogle af dem i verden, der bruger mest energi – blandt andet ved at opvarme dårligt isolerede boliger.

Men det fede er, at en ambition om at spare på energien kan samle os. For det er lige meget, om vi sparer på strømmen, fordi vi vil redde klimaet eller fordi vi vil spare penge!

For eksempel vil det på mange arbejdspladser være oplagt at tage initiativ til en fælles ”Spar på energien konkurrence”. Således kan man mange steder reducere energiregningen med op til 10% ved blot med fælles hjælp at spare på strømmen. Sådan en lille konkurrence skaber holdånd på tværs af teams og afdelinger – og gevinsten kunne for eksempel investeres i en fælles middag for alle medarbejdere.

Du kan faktisk finde materiale på: https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktojer/adfaerdskampagne

Verdensmålsserien er handleRUM’s bud på, hvordan vi kan skabe rum for bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab frem for skrækscenarier og klimaskam.

Læs om de andre verdensmål i indlægget: http://handlerum.dk/baeredygtighed-faellesskab-og-aktiv-inddragelse/

Verdensmål 6: Rent vand og sanitet

Vidste du, at halvdelen af danskerne får deres vand fra et forbrugerejet vandværk? Vand er i Danmark non-profit og alle vandværker er demokratisk ejet enten direkte af forbrugerne eller indirekte af kommunerne. Således kan lokale fællesskaber også være med til at sikre, at vi har rent vand i hanen!

Et engagement i civile fællesskaber og initiativer kan være med til at sikre, at vi også har rent drikkevand fremover. Fx arbejder Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Praktisk Økologi og Vild med Vilje på forskellige måder med at sikre biodiversiteten og eliminere forbruget af pesticider, som forurener vores drikkevand.

Selv kan du fx tilmelde dig Giftfri Have på www.giftfri-have.dk og tale med dine naboer eller din grundejerforening om at gøre det samme. Inviter til en havevandring, lær giftfrie tips og tricks af hinanden og nyd synet til næste sommer!

Verdensmålsserien har fokus på, hvordan kan vi fremme en bæredygtig omstilling gennem aktiv inddragelse og fællesskab – frem for klimaskyld og klimaskam.

Hvordan får du indflydelse på din by?

Måske kan bare en lille græsplæne, en bænk og en blomsterkrukke eller to få dig til at føle dig bedre tilpas? Eller måske kan et bump, et bed og et træ forhindre, at et barn på din vej kommer til skade, fordi en billist har for travlt?

Har du lyst til at ændre dine omgivelser? Men ved du ikke, hvordan du kommer i gang og hvordan, du får lov?

Men hvordan kommer du og dine naboer i dialog med de lokale politikere om det? En af nyhederne hos AOF Hvidovre dette efterår er mit kursus i byplanlægning for begyndere. Det handler om, hvordan man som borger kan få indflydelse på byplanlægningen dér, hvor man bor.

Du kan læse mere om kurset på AOF Hvidovres hjemmeside.

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

Et sted vi i Danmark kan sætte ind, er på barselsfronten. For fx gavner det både baby, mor og far på arbejds-, økonomi- og hjemmefronten, hvis far tager mere barsel. Samtidig skal det være slut med at forstå barsel som en karrierehæmmer – og vi skal åbne for en mere nuanceret forståelse af, hvordan man som forælder kan være på barsel. Rigtig mange forældre trives nemlig med at holde kontakten med arbejdspladsen, fordybe sig fagligt eller igangsætte nye projekter, mens de også passer deres lille guldklump.

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

Derfor ser vi også en masse nye barselsinitiativer, som bygger på fællesskab omkring noget andet end baby. Selv har jeg startet et frivilligt barselsnetværk på Vestegnen. Til efteråret har vi i samarbejde med den lokale aftenskole FORA sammensat et spændende program, hvor blandt andet Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Company kommer og fortæller om at få arbejds- og familielivskabalen til at gå op.

Netværket Business & Barsel, Barselshuset i Århus samt Barselsakademiet KBH er andre spændende initiativer, der skaber rum for barselsfællesskaber, der ikke kun har baby som omdrejningspunkt. Initiativerne er samtidig eksempler på, hvordan forskellige kvinder på barsel selv har skredet til handling, fordi de savnede fællesskab og input under deres egen barsel.

Et af de store potentialer er initiativernes forankring op ad til, så fx den kommunale sundhedspleje, fagforeninger eller aftenskoler bliver samarbejdspartnere. På den måde kan initiativerne i sammenspil med andre tiltag være med til at fremme ligestilling, sundhed og trivsel i et større perspektiv.

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Delmål 4.7 lyder: “Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.”

Verdensmål nr. 4

Handlekompetencer udi bæredygtighed er essentielle, hvis vi skal nå FN’s verdensmål – ikke kun for børn og unge, men også for voksne. På mange måder skal vi genopdage og genlære gamle dyder og praktiske færdigheder fra vores bedsteforældres tid. For vi skal blive bedre til at reparere og genbruge vores ting samt udnytte det, vi har, mest muligt – hvad enten det handler om madvarer, tøj eller elektronik.

Både aftenskoler og højskoler kan spille en særlig rolle i vores tilegnelse af bæredygtige handlekompetencer. Det er en folkeoplysningsbold, som flere institutioner allerede har grebet, men hvis vi skal i mål, skal vi nå endnu bredere ud.

Fx kunne biblioteker eller andre institutioner inviterer til månedlige learning-by-doing caféer, hvor ældre generationer kan videregive deres kompetencer til de yngre?

Vi kan også dele vores praktiske færdigheder med vores omgangskreds – eller være sammen om at reparere og udnytte. På skift kan vi invitere hinanden hjem til ”Repair Café”, vegetarisk madlavning eller tøjreparation. På den måde får vi set vores venner samtidig med, at vi både lærer noget nyt og får nogle opgaver for hånden.

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel

Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes

Forskning viser, at det at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen og at gøre noget meningsfuldt fremmer vores mentale sundhed: www.abcmentalsundhed.dk

At engagere sig i en frivillig social forening, en idrætsforening eller en miljøorganisation kan altså reducere vores risiko for blandt andet at få depression og angst.

Verdensmål 3

Det betyder, at den bedste medicin mod den klimaangst, som nogle mennesker helt reelt oplever, faktisk er at engagere sig i en grøn bevægelse. Oplevelsen af at gøre en forskel sammen med andre er således langt mere fordrende for vores trivsel frem for, at vi blot presser os selv til at leve mere og mere bæredygtigt. Samtidig rykker det fælles engagement også langt mere end vores individuelle valg.

Det betyder også, at vi kan fremme vores mentale sundhed, hvis vi dyrker fællesskaberne i hverdagen. Måske skal vi i fremtiden ikke blot se de steder, hvor vi mødes på tværs, som fx vejen, børnenes institution eller bedstemors plejehjem, som en kommunal serviceydelse, men en katalysator for fællesskab. En katalysator som drives af vores engagement og giver os oplevelsen af at kunne bidrage og høre til.

Selv kan vi øve os i at forstørre de fællesskaber, vi allerede er en del af – hænge lidt mere ud i vores børns institution og tale med de andre forældre, falde i snak med den gamle mand længere oppe ad vejen eller være med til at planlægge sommerfesten på skolen. Små skridt nede fra, men masser af handlemuligheder her og nu. Oppefra kunne kommunerne med fordel bringe det lokale civilsamfund i spil på tværs af alle politikområder samt understøtte de institutionsbårne fællesskaber ved fx at tænke i mulighedsrum ved planlægningen af nybyggeri eller ved udvikling af nye projekter. 

Verdensmål 2: Stop sult

Verdensmål 2 handler både om at stoppe sult samt sikre bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning.

Verdensmål 2 handler både om at stoppe sult
samt sikre bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning.

Med sin kultur- og fritidspolitik i hånden valgte Hvidovre Kommune sidste år at få CPH:DOX til Filmbyen samt med mig som koordinator at engagere tre lokale aktører (et madfællesskab samt en lokalafdeling af Natur&Ungdom og Dansk Vegetarisk Forening) med at bringe filmen ”Eating Animals” i spil. Det handlede egentlig ikke om bæredygtighed, men da de civile aktører alle var engagerede i bæredygtigt fødevareforbrug blev det afsættet.

Filmen leverede viden, mens de efterfølgende workshops viste alternativer til den nuværende fødevareproduktion i form af vegetarisme samt lokal, bæredygtig kødproduktion. Samtidig kunne deltagerne smage lokalt lammekød, lave vegansk mad – og efterfølgende nyde en vegansk middag sammen.

Når vi får mulighed for at omsætte viden til handling ved at prøve kræfter med nye måder at spise og forbruge på, bliver det lettere også at gøre det hjemme i sit eget køkken i hverdagen. Og pludselig var CPH:DOX ikke kun en filmfestival, men også et bud på, hvordan vi kan fremme bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab.

Verdensmål 1: Afskaf fattigdom

Fattigdom i Danmark er først og fremmest et politisk spørgsmål. Men vi har mulighed for skubbe på nede fra og engagere os i de talrige frivillige sociale foreninger.

Nye former for civile fællesskaber som for eksempel SYMB!, INSP! og Sager der Samler, som opererer i krydsfeltet mellem kommune, civilsamfund og den private sektor, viser imidlertid også ny vej. De tilbyder fællesskab – ikke nødvendigvis som social indsats målrettet ”socialt udsatte”, men fordi alle har noget at bidrage med. Det giver muligheder for mennesker, som måske ikke er udsatte i klassisk forstand, men kæmper med at få fodfæste i livet og penge til at leve ordentligt for.

De nye civile fællesskaber leverer en vision, der er masser af handlemuligheder – og forskning peger allerede nu på, at nogle af initiativerne giver mennesker muligheder gennem aktiv inddragelse og fællesskab. Her rykker vi altså! For kommunerne bliver det derfor en opgave at understøtte og bakke op om disse initiativer.

Bæredygtighed, fællesskab og aktiv inddragelse

Mærker du også handlingslammelse og magtesløshed, når du hører om klimakrisen og andre miljøudfordringer? Det er muligvis nødvendig viden, men frygt og dårlig samvittighed er bare ikke en særlig god motivationsfaktor, hvis vi skal ændre noget. Det gælder, hvis vi skal tabe os 10 kilo – det gælder også, hvis vi skal spise mindre oksekød.

Hvis vi skal nå FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling kræver det først og fremmest handling på både nationalt og internationalt niveau. Vi har imidlertid også brug for, at vi hver især bliver i stand til at handle på mikroniveau – muligvis tilskyndet af strukturelle tiltag, men forandring skal der til. Og det kræver ikke frygt og skyldfølelse, men viden om bæredygtighed, engagement og visioner, kritisk sans og handleerfaringer.

Over de næste 17 uger vil jeg her på handleRUM.dk derfor komme med mine bud på, hvordan vi kan skabe rum for bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab frem for skrækscenarier og informationskampagner.

Verdensmål 1: Afskaf fattigdom

Verdensmål 2: Stop Sult

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

Verdensmål 6: Rent vand og sanitet

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst