Det skal være nemt og bekvemt at deltage

”Gør det nemt og bekvemt for målgruppen at deltage – tilbyd en gulerod” lød en af anbefalingerne, da jeg for nogle år siden undersøgte, hvordan et af lokaludvalgene i Københavns Kommune kunne inddrage et bredere udsnit af bydelens beboere i byens udvikling.

I arbejdet med inddragelse af borgere og lokalsamfund er det min erfaring, at det ofte er særdeles konkrete ”gevinster”, der i første omgang lokker folk til: Et godt måltid mad eller et foredrag ligesom, at tid og sted er afgørende. Som børnefamilie er det fx lettere at deltage i en inddragende aktivitet, hvis den finder sted i børnenes institution og man bagefter kan tage aftensmaden med hjem.

Hav altid øje for de potentielle deltagere og deres interesser.

Samtidig kan det provokere, at der skal gøres en så stor indsats for at engagere borgerne – hvad enten det er i byudviklingen, som frivillige på et plejehjem eller som medskabere af kommunal kultur. Har de ikke selv et ansvar for at engagere sig i deres omverden?

Vi kan godt forvente af hinanden, at vi engagerer os i vores fælles samfund. Men som fx offentlig institution kan vi ikke forvente, at borgerne engagerer sig på vores præmisser. De engagerer sig, fordi det giver mening for dem selv. Og så kan det være, at de – hvis vi formår at inddrage dem – på sigt tapper ind i den større vision eller sag.

Ny inspiration til det imødekommende plejehjem

Besøgte i går Nørremarken i Køge Kommune for sammen med deres leder at drøfte, hvordan de kan løfte frivilligheden og inddragelsen af lokalsamfundet på deres plejehjem for at give beboerne endnu flere gode oplevelser i hverdagen.

Bliver kvalt i egen succes

De har på Nørremarken rigtig mange skønne initiativer i gang, men oplever, at koordineringen af deres tiltag bliver for krævende i forhold til de tilgængelige medarbejderressourcer. Derudover vil de gerne tiltrække et bredere spektrum af frivillige for at kunne favne bredere i initiativerne.

Rådgivning på Nørremarken

Overordnede anbefalinger

  1. At åbne plejehjemmet mere op for omverdenen ved at bygge oven på eksisterende ressourcer og samarbejde med andre lokale aktører, så nye initiativer kan løftes af flere hænder  Aktør- og ressourcemapping i lokalområdet
  2. At gå mere målrettet efter at rekruttere planlægger- og tilkalde-/eventfrivillige ⇒ Strategiske frivillighistorier i lokalpressen kombineret med den eksisterende mund-til-mund rekruttering
  3. At strukturere og planlægge arbejdet med frivillighed samt tænke i simple løsninger, så medarbejderressourcerne ikke skal bruges på at genopfinde den dybe tallerken hver gang ⇒ Årshjul (overordnet planlægningskalender, der kan bruges igen og igen.

Ny inspiration?

Vil I også have inspiration til frivilligindsatsen samt samarbejdet med lokalsamfundet på jeres lokale plejehjem, botilbud eller institution? Tag endelig fat i mig – måske har jeg nogle nye perspektiver, der kan supplere jeres.

Rådgivning på Nørremarken

Hey Kommune, lad os samarbejde!

Flere kan mere!

Jeg er glad, for min kommune har inviteret vores frivillige Madfællesskab med til et arrangement for pensionister. Og det har inspireret mig til at lave 6 gode råd til kommuner, der gerne vil samarbejde med lokale, civile aktører:

  1. Kontakt os, for vi vil rigtig gerne samarbejde med jer! Sørg for at kontakte os i god tid og vid, at vi har arbejde, familie etc. ved siden af, så vi ikke altid kan mødes i dagtimerne
  2. Vær nysgerrig! Spørg ind til vores visioner og idéer. Selvom I tænker, at det er vores fornemste opgave, at rekruttere nye deltagere, så kan det være, at vores mission er en helt anden. Vi mister gejsten, hvis I lægger ord i munden på os og ikke tager udgangspunkt i vores engagement
  3. Forventningsafstem med os og spil med åbne kort. Skal vi møde op til et konkret arrangement og reklamere for os selv, skal vi sammen prøve at mindske ensomheden blandt unge eller vil I betale os for at arrangere en aktivitet for byens pensionister?
  4. Vær åben over for nye muligheder og idéer. Pas på, at I ikke kvæler vores engagement og vores idéer ved at have besluttet alt på forhånd. Forventningsafstemning er alfa og omega, men sørg for, at vi har et reelt handlerum. Ellers dræner I vores energi
  5. Tag os seriøst og mød os i øjenhøjde. Vi har ofte masser viden om vores lokalområde og vores interessefelt. Nogen gange arbejder vi endda med det samme som jer – bare i nabokommunen eller i en anden organisation. Udnyt det, og lad os realisere idéerne sammen!
  6. Invester i os. Vi vil gerne investere vores tid og udnytte vores engagement og viden, men så forventer vi også, at I er tilgængelige og fx vil hjælpe os med at finde lokaler, penge etc.

Måske har vi høje forventninger til samarbejdet med jer. Og vi ved, at det i de kommunale kasser og siloer kan være svært, selvom man gerne vil. Men hey, hvis vi kan gøre det sammen, får vores kommune så meget igen!

Civilt engagement, faglighed og krydsbestøvning

At mit civile engagement og min professionelle faglighed er tæt knyttet sammen og nærer hinanden, ved jeg egentlig godt. Det er simpelthen mit civile engagement koblet med min faglige viden om fællesskaber og inddragelsesprocesser, der har givet mig en forståelse for, hvordan kommuner kan forbedre deres inddragelse af civil- og lokalsamfundet med øje for de social- og sundhedsmæssige gevinster på både kort og lang sigt.

Alligevel har jeg haft svært ved at synliggøre denne sammenhæng. Til tider har jeg undervurderet mine civile erfaringers værdi og tyngde. Andre gange har jeg oplevet, at min faglighed ikke er blevet taget seriøst, når jeg har engageret mig civilt.

Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte et interview med mig selv. Interviewet er lavet af Hvidovre Bibliotek i anledning af Vestegnens Kulturuge, hvor der bliver sat spot på lokale ildsjæle. Og her kommer jeg på banen, fordi jeg er med i et lokalt madfællesskab. Og det er netop nu, det bliver tydeligt for mig, at sammenhængen mellem engagementet og fagligheden ikke kun eksisterer i mit hoved, men også i virkeligheden. Det er helt rigtigt, at jeg både i professionelle og civile sammenhænge har mest at bidrage med, når de to sfærer for lov at krydsbestøve hinanden.

Det betyder, at jeg vil øve mig på at bringe mine civile erfaringer endnu mere i spil – og synliggøre dem. Og jeg vil blive bedre til i mine formidlingsaktiviteter at koble mine erfaringer med viden.

Samtidig kan jeg se, at andre rammer end handleRUM kan give mig mulighed for at bidrage med det, der lægger mig allermest på sinde – og ikke mindst give mig plads til at dyrke både mit civile engagement og min faglighed. Sådanne muligheder vil jeg være åben over for.

Hvordan håndterer vi medarbejdernes frygt for frivillige konstruktivt?

En tilbagevendende diskussion er, om frivillige på landets plejecentre stjæler medarbejdernes job, tager de sjove opgaver eller overhovedet har en betydning for beboernes trivsel. Den sidste uges debat på altinget.dk vidner om, at der ikke er enighed:

Samarbejdet og relationen mellem frivillige, beboere og medarbejdere er vigtig. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis november 2017

Jeg er enig med Marie Baad Holdt (Jeg er ikke velfærdskrymmel) fra Ingerfair i, at frivillige spiller en livgivende rolle på plejecentrene. Samtidig er det vigtigt at håndtere ovenstående kritiske spørgsmål fra medarbejderne konstruktivt. For hvis medarbejdere er skeptiske over for de frivillige, så er det – som Marie også er inde på – ikke et fedt sted at være frivillig. Derudover er frivillighedens positive betydning for beboernes trivsel afhængig af, at medarbejderne spiller med og faciliterer aktiviteter og relationer mellem beboer og frivillig. Derfor er medarbejdernes faglighed essentiel for frivilligheden.

En af grundstenene i at håndtere medarbejdernes usikkerhed og frygt over for frivillige er medinddragelse:

  • At tage deres spørgsmål alvorligt og drøfte dem i et åbent forum
  • At lade frivilligheden gro ud af deres interesser og idéer
  • At synliggøre og italesætte deres rolle i forhold til de frivillige
  • At tage ledelsesmæssigt ansvar for frivilligheden
  • At prioritere arbejdet med frivillighed på den lange bane.

Det kan bidrage til, at frivillige ikke blot er nogle, der kommer og laver alt det sjove – men nogle, der faktisk bidrager til det plejecenter, man sammen ønsker at skabe for beboerne.

Sammen om bæredygtige lokalsamfund – fra borgerinddragelse til samskabelse

Inden 2030 skal vi gøre byernes vækst mere inkluderende og bæredygtig med bedre muligheder for, at alle verdens lande kan planlægge byer og bosættelser på en mere integreret, bæredygtig og inddragende måde (FN’s verdensmål – delmål 11.3).

Danmark er på mange måder et foregangsland, når det gælder inddragende og bæredygtig byplanlægning – og vi har derfor vigtig knowhow i bestræbelserne på at sikre bæredygtige byer og lokalsamfund inden 2030. Det er en af pointerne i bogen ”Bæredygtig Global Udvikling – FN’s verdensmål i et dansk perspektiv” (Hildebrandt, 2016). Men hvordan kan vi også blive endnu bedre i Danmark?

FN's verdensmål

Tværgående samarbejde fremmer bæredygtig planlægning

Inddragende og bæredygtig byplanlægning kræver ifølge bogen, at forskellige sektorer i samfundet kan arbejde sammen samt, at den offentlige forvaltning kan tænke og agere mere strategisk og netværksorienteret (her har vi også hele dagsordenen om samskabelse). Og her mener jeg, at der er et stort behov for, at vi i kommunerne bliver langt bedre til at agere på tværs af organisatoriske søjler og samarbejde med civilsamfundet i bred forstand. Helt konkret er det vigtigt, at vi som medarbejdere på fx ældreområdet helt naturligt ringer til en kollega på kultur- og fritidsområdet for at løse lokale udfordringer. Derudover skal vi finde ud af, hvordan vi i samarbejdet mellem kommunen og det lidt løsere organiseret civilsamfund kan sikre den rette balance mellem kontrol og engagement.

Hvordan samarbejder vi på tværs af sektorer?

I kommunerne skal vi kigge ud af og have blik for, hvordan lokale virksomheder, foreninger og fællesskaber kan hjælpe os med at nå vores langsigtede mål. Det kræver overblik over lokalsamfundet – et overblik som må stykkes sammen af den viden, som forskellige forvaltningsområder ligger inde med: Foreningsoversigter, kortmateriale, erhvervsnetværk, institutioner m.m. Og så må vi gå i åben dialog med relevante aktører: Vi har den her udfordring og vil gerne sikre, at… Hvad er jeres oplevelse? Skal vi undersøge det og finde løsningerne sammen? På den måde kan vi som kommune finde tværgående løsninger og dermed udnytte den samlede mængde af viden og ressourcer i lokalsamfundet. Det kan sikre, at den lokale planlægning bliver langt mere bæredygtig, inddragende og inkluderende på både mikro- og makroniveau. Og når det lykkes, er det samskabelse i sin fineste form.

Lokalsamfund
Vi har alle brug for opbyggende lokalsamfund for at vokse som mennesker.