Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Verdensmål 9 har blandt andet fokus på at fremme innovation og styrke den videnskabelige forskning.

Innovation er nemlig et vigtigt middel til at opfylde de andre verdensmål. For eksempel er den danske andelsbevægelse er bud på social innovation, der også i fremtiden kan bidrage til en bæredygtig omstilling. Bare se det civile initiativ Andelsgaarde!

Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Masser af social innovation sker i civile fællesskaber: Sammen finder mennesker ud af, hvordan vi kan gøre tingene bedre og smartere. Og måske ender de med at starte en forening, udvikle en (social økonomisk) virksomhed eller forankre initiativerne i det offentlige.  

En af de ting handleRUM arbejder på, er netop at sikre et bedre parløb mellem kommunerne og det lokale civilsamfund, så man sammen fremmer bæredygtige og sundhedsfremmende fællesskaber.

For eksempel har stifter af handleRUM, Lise Holm Rasmussen taget initiativ til et barselsnetværk i sit lokalsamfund. Et netværk som netop udfylder et tomrum mellem kommunens almindelige tilbud til mødre og mere specialiserede tilbud til mødre med udfordringer som for eksempel fødselsdepression.

Ved at samarbejde med et sådan civilt initiativ kan kommunen forebygge, at borgerne lander i et tomrum og måske derfor får behov for et specialiseret tilbud. Det civile initiativ kan ved hjælp af samarbejdet måske få lettet adgangen til deres målgruppe og lokaler. På den måde sikrer samarbejdet, at initiativet rent faktisk kan bidrage til opfyldelsen af verdensmålene.

Verdensmålsserien er handleRUM’s bud på, hvordan vi kan skabe rum for bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab frem for skrækscenarier og informationskampagner.

Læs den samlede verdensmålsserie.

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

At kunne bidrage til samfundet og være en del af et arbejdende fællesskab, ønsker de fleste af os. Også selvom vi for eksempel har et handicap, der kan gøre det svært at passe ind i de almindelige kasser. Hvis vi inden 2030 skal sikre, at alle mennesker har et produktivt og anstændigt job, må vi derfor tænke i rummelige arbejdsfællesskaber.

Verdenmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.

Her er Hverdagsaktivisterne et super godt bud på, hvordan vi kan udvikle et fællesskab, hvor mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan bidrage! I Hverdagsaktivisterne er det nemlig ikke mennesker med handicap, der får frivillig hjælp – men dem, der yder en frivillig indsats i civilsamfundet. Der er ikke tale om lønnede jobs, men initiativet viser os potentialet ved at bruge fællesskabet som løftestang for aktivt medborgerskab og sociale forandringer.

Verdensmålsserien er handleRUM’s bud på, hvordan vi kan skabe rum for bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab frem for skrækscenarier og informationskampagner.

Læs mere om verdensmålsserien.

Frivilliginddragelse med mere tid til beboerne

Gennem det sidste halve år har jeg besøgt en masse plejehjem – og her talt med medarbejdere og ledere om inddragelse af frivillige og lokalsamfund. Det har været tydeligt, at de plejehjem, der har flest frivillige initiativer og samarbejder mest på tværs har en leder, der prioriterer inddragelsen og aktivt understøtter eventuelle medarbejdere, der koordinerer de frivillige aktiviteter.

Fælles madlavning på plejehjem
Fællesspisning på plejehjem. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis november 2016

Behov for strategi, struktur og planlægning

Samtidig har der vist sig et stort uudnyttet potentiale i at tænke inddragelsen langt mere strategisk samt i højere grad at planlægge og strukturere indsatsen. Det enkelte plejehjem bruger således uforholdsvis mange ressourcer på at planlægge aktiviteter og inddrage fra gang til gang – tid medarbejderne ellers kunne have brugt på at facilitere beboernes deltagelse i aktiviteterne.

Tid til beboerne

Lederens engagement er netop med til at sikre retning og struktur, men da opgaverne på lederens bord er mange, må frivilliginddragelse ofte vige for sundhedsfaglige problemstillinger. Og medarbejderne skal – udover at koordinere de frivillige – også bidrage til plejefaglige opgaver, sørge for det praktiske omkring aktiviteterne og ikke mindst facilitere beboernes deltagelse. Det betyder, at det enkelte plejehjem kunne frigøre tid til beboerne, hvis de fik hjælp til at:

  • Udvikle en strategi for inddragelsen af frivillige og lokalsamfund: Hvad er formålet med inddragelsen og hvad vil plejehjemmet opnå på sigt?
  • Strukturere og planlægge indsatsen: Hvilke initiativer har plejehjemmet allerede, hvilke nye skal der sættes i værk hvornår – og hvordan og hvornår skal der kommunikeres med omverdenen?
  • Få indsatsen ud over stepperne i tråd med strategi og planlægning.

Skabe rum for handling

Det kan lyde højtravende, men i virkeligheden handler det om at skabe rum for, at nye idéer bliver realiseret og får en fast plads i kalenderen. Det sikrer, at fx vuggestuebesøg, fællesspisninger og koraftener bliver en fast del af livet på plejehjemmet uden, at medarbejderne skal starte forfra med planlægningen hver gang – og i stedet kan bruge mere tid på beboerne.

Det skal være nemt og bekvemt at deltage

”Gør det nemt og bekvemt for målgruppen at deltage – tilbyd en gulerod” lød en af anbefalingerne, da jeg for nogle år siden undersøgte, hvordan et af lokaludvalgene i Københavns Kommune kunne inddrage et bredere udsnit af bydelens beboere i byens udvikling.

I arbejdet med inddragelse af borgere og lokalsamfund er det min erfaring, at det ofte er særdeles konkrete ”gevinster”, der i første omgang lokker folk til: Et godt måltid mad eller et foredrag ligesom, at tid og sted er afgørende. Som børnefamilie er det fx lettere at deltage i en inddragende aktivitet, hvis den finder sted i børnenes institution og man bagefter kan tage aftensmaden med hjem.

Hav altid øje for de potentielle deltagere og deres interesser.

Samtidig kan det provokere, at der skal gøres en så stor indsats for at engagere borgerne – hvad enten det er i byudviklingen, som frivillige på et plejehjem eller som medskabere af kommunal kultur. Har de ikke selv et ansvar for at engagere sig i deres omverden?

Vi kan godt forvente af hinanden, at vi engagerer os i vores fælles samfund. Men som fx offentlig institution kan vi ikke forvente, at borgerne engagerer sig på vores præmisser. De engagerer sig, fordi det giver mening for dem selv. Og så kan det være, at de – hvis vi formår at inddrage dem – på sigt tapper ind i den større vision eller sag.