Hvordan får vi generationsmøder til at lykkes?

Efter at have stået for en række fællesspisninger på tværs af et plejehjem og et børnehus er jeg ikke tvivl om, hvor meget potentiale der er i mødet på tværs af generationer. Først og fremmest er det selvfølgelig en hyggelig begivenhed, men der skabes også rum for et tværgående fællesskab, som sætter sig i deltagerne som en særlig meningsfuld glæde.

Men hvad skal der til for, at samarbejdet på tværs af institutioner lykkes og generationsmøderne skaber glæde?

Fællesspisning på tværs af generationer. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis.

Kontinuerlig og struktureret facilitering

Hvis oplevelsen skal være mere end et lysglimt, er der først og fremmest behov for, at rummet faciliteres på kontinuerlig og struktureret vis (få aktiviteterne i kalenderen på fast basis). Som initiativtager glæder jeg mig over, hvordan ledelsen på plejehjemmet og i børnehuset griber bolden, prioriterer og afsætter ressourcer samt, hvordan medarbejderne på plejehjemmet til den fælles madlavning og spisning understøtter beboernes deltagelse og møde med børnefamilierne. Det er rehabilitering, det er social trivsel og det er sundhed.

Konkret forventningsafstemning

Prioritering og ledelse er sammen med medarbejdernes evne til at facilitere relationer og aktiviteter væsentligt. Men det er min erfaring, at vi ikke skal undervurdere, hvor vigtig den helt konkrete forventningsafstemning på tværs af institutionerne er. For det kan hurtigt blive de små detaljer, der i hverdagen spænder ben for de gode intentioner og forkromede planer: De afsatte ressourcer kan forsvinde, hvis en pædagog fx lægger sig syg med influenza, hvis normeringen og programmet i de to institutioner ser forskellig ud henover dagen eller hvis der på den ene institution er en nul-sukker politik og den anden institution skal nøde sine beboere til at få nok indenbords.

Hvis samarbejdet på tværs af institutioner skal lykkes, skal vi derfor huske at tale om:

  • Hvor ofte skal vi mødes og hvornår passer det ind i institutionernes normering og dagsprogram?
  • Hvad kan vi servere, som er sundt og nærende for alle?
  • Hvad kan vi hver især bidrage med og hvem gør hvad?

Fællesskaber på tværs af generationskløften

»Børnene. Musikken. Fællesskabet. Det er noget særligt, og det er noget, jeg bare glæder mig til«.

Birte på 88 år har tre børnebørn og fem oldebørn, men hun ser dem ikke så tit, fordi de bor i provinsen. Derfor synes hun, det er så vigtigt, at børnene fra nabolaget kommer på besøg på plejehjemmet i Gladsaxe, hvor hun bor.

»Det er godt, vi lærer hinanden at kende. Så de opdager, at vi ikke er nogle mærkelige nogle«.

Madlavning på tværs af generationer i børneinstitution.

Vi mødes ikke så tit på tværs af generationer i dagens Danmark. Generationskløften er dyb, og det med alderdom bliver for børn (og andre) noget mærkeligt noget. I en tid, hvor vi ønsker at mindske ensomheden i samfundet, sætte fokus på demens samt rekruttere medarbejdere til fremtidens ældrepleje – for at tage hele spektret – har vi behov for fællesskaber på tværs.

Som den skønne reportage i Politiken peger på, kræver det, at mødet mellem mennesker faciliteres på fast basis. Det årlige Luciaoptog skaber ikke bånd og nedbryder ikke barrierer på tværs. Der er behov for en kontinuerlig og struktureret indsats!

Læs reportagen om fælles rytmikprojekt i Gladsaxe:

Rollinger og oldinge mødes til rytmik: »Børnene. Musikken. Fællesskabet. Det er noget særligt, og det er noget, jeg bare glæder mig til«

Ny inspiration til det imødekommende plejehjem

Besøgte i går Nørremarken i Køge Kommune for sammen med deres leder at drøfte, hvordan de kan løfte frivilligheden og inddragelsen af lokalsamfundet på deres plejehjem for at give beboerne endnu flere gode oplevelser i hverdagen.

Bliver kvalt i egen succes

De har på Nørremarken rigtig mange skønne initiativer i gang, men oplever, at koordineringen af deres tiltag bliver for krævende i forhold til de tilgængelige medarbejderressourcer. Derudover vil de gerne tiltrække et bredere spektrum af frivillige for at kunne favne bredere i initiativerne.

Rådgivning på Nørremarken

Overordnede anbefalinger

  1. At åbne plejehjemmet mere op for omverdenen ved at bygge oven på eksisterende ressourcer og samarbejde med andre lokale aktører, så nye initiativer kan løftes af flere hænder  Aktør- og ressourcemapping i lokalområdet
  2. At gå mere målrettet efter at rekruttere planlægger- og tilkalde-/eventfrivillige ⇒ Strategiske frivillighistorier i lokalpressen kombineret med den eksisterende mund-til-mund rekruttering
  3. At strukturere og planlægge arbejdet med frivillighed samt tænke i simple løsninger, så medarbejderressourcerne ikke skal bruges på at genopfinde den dybe tallerken hver gang ⇒ Årshjul (overordnet planlægningskalender, der kan bruges igen og igen.

Ny inspiration?

Vil I også have inspiration til frivilligindsatsen samt samarbejdet med lokalsamfundet på jeres lokale plejehjem, botilbud eller institution? Tag endelig fat i mig – måske har jeg nogle nye perspektiver, der kan supplere jeres.

Rådgivning på Nørremarken

Hvordan håndterer vi medarbejdernes frygt for frivillige konstruktivt?

En tilbagevendende diskussion er, om frivillige på landets plejecentre stjæler medarbejdernes job, tager de sjove opgaver eller overhovedet har en betydning for beboernes trivsel. Den sidste uges debat på altinget.dk vidner om, at der ikke er enighed:

Samarbejdet og relationen mellem frivillige, beboere og medarbejdere er vigtig. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis november 2017

Jeg er enig med Marie Baad Holdt (Jeg er ikke velfærdskrymmel) fra Ingerfair i, at frivillige spiller en livgivende rolle på plejecentrene. Samtidig er det vigtigt at håndtere ovenstående kritiske spørgsmål fra medarbejderne konstruktivt. For hvis medarbejdere er skeptiske over for de frivillige, så er det – som Marie også er inde på – ikke et fedt sted at være frivillig. Derudover er frivillighedens positive betydning for beboernes trivsel afhængig af, at medarbejderne spiller med og faciliterer aktiviteter og relationer mellem beboer og frivillig. Derfor er medarbejdernes faglighed essentiel for frivilligheden.

En af grundstenene i at håndtere medarbejdernes usikkerhed og frygt over for frivillige er medinddragelse:

  • At tage deres spørgsmål alvorligt og drøfte dem i et åbent forum
  • At lade frivilligheden gro ud af deres interesser og idéer
  • At synliggøre og italesætte deres rolle i forhold til de frivillige
  • At tage ledelsesmæssigt ansvar for frivilligheden
  • At prioritere arbejdet med frivillighed på den lange bane.

Det kan bidrage til, at frivillige ikke blot er nogle, der kommer og laver alt det sjove – men nogle, der faktisk bidrager til det plejecenter, man sammen ønsker at skabe for beboerne.

Det åbne og imødekommende plejehjem

Fælles madlavning på plejehjem
Fællesspisning på plejehjem. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis november 2016

Tre gode råd, hvis du som leder vil invitere omverdenen inden for på et plejecenter eller et botilbud:

  1. Inddrag medarbejderne og deres idéer – og sørg for, at deres rolle til et eventuelt arrangement er tydelig. De er ambassadører for plejehjemmet, og de har stor betydning for både beboernes og de besøgendes oplevelse
  2. Tænk i arrangementer, hvor både beboerne og de besøgende får noget ud af at deltage. En rundvisning er måske ikke i sig selv så interessant, men hvis den kombineres med et billigt måltid mad fra ”mormors gamle køkken” vil det vække glæde hos både beboerne og de besøgende
  3. Vær tålmodig og vedholdende – og hav øje for gevinsterne på den lange bane. Det kan tage tid før naboerne begynder at dukke op til arrangementer og andre tiltag. Bliv ved med at invitere, så begynder der at ske noget.

Der kan være mange grunde til at åbne et plejehjem op mod omverdenen. Forleden talte jeg med en forstander for et plejehjem, og at de havde simpelthen inviteret deres naboer og andre interesserede til ”Danmark spiser sammen” for at afmystificere livet bag plejehjemmets mure.

Vi ser ofte de negative historier i pressen, men hvordan er der egentlig på et plejehjem? Virkeligheden er selvfølgelig meget mere nuanceret – og det kan medarbejderne vise naboerne, når de kommer på besøg. Det giver medarbejderne en øget stolthed over deres arbejdsplads – og beboerne får også nogle nye input. Sådanne oplevelser er netop med til at sikre, at livet på plejehjem byder på socialt samvær og fællesskaber på tværs.

Der er mange positive gevinster ved at invitere omverdenen inden for på plejecentre og botilbud. Læs mere om udbyttet på handleRUM.dk/ydelser.