Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Når det handler om bæredygtig energi har vi i Danmark formået at afkoble vores energiforbrug fra befolkningsvækst og økonomisk vækst samtidig med, at vi også er godt i gang med den bæredygtige omstilling af energisektoren.

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi er nogle af dem i verden, der bruger mest energi – blandt andet ved at opvarme dårligt isolerede boliger.

Men det fede er, at en ambition om at spare på energien kan samle os. For det er lige meget, om vi sparer på strømmen, fordi vi vil redde klimaet eller fordi vi vil spare penge!

For eksempel vil det på mange arbejdspladser være oplagt at tage initiativ til en fælles ”Spar på energien konkurrence”. Således kan man mange steder reducere energiregningen med op til 10% ved blot med fælles hjælp at spare på strømmen. Sådan en lille konkurrence skaber holdånd på tværs af teams og afdelinger – og gevinsten kunne for eksempel investeres i en fælles middag for alle medarbejdere.

Du kan faktisk finde materiale på: https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktojer/adfaerdskampagne

Verdensmålsserien er handleRUM’s bud på, hvordan vi kan skabe rum for bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab frem for skrækscenarier og klimaskam.

Læs om de andre verdensmål i indlægget: http://handlerum.dk/baeredygtighed-faellesskab-og-aktiv-inddragelse/

Verdensmål 6: Rent vand og sanitet

Vidste du, at halvdelen af danskerne får deres vand fra et forbrugerejet vandværk? Vand er i Danmark non-profit og alle vandværker er demokratisk ejet enten direkte af forbrugerne eller indirekte af kommunerne. Således kan lokale fællesskaber også være med til at sikre, at vi har rent vand i hanen!

Et engagement i civile fællesskaber og initiativer kan være med til at sikre, at vi også har rent drikkevand fremover. Fx arbejder Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Praktisk Økologi og Vild med Vilje på forskellige måder med at sikre biodiversiteten og eliminere forbruget af pesticider, som forurener vores drikkevand.

Selv kan du fx tilmelde dig Giftfri Have på www.giftfri-have.dk og tale med dine naboer eller din grundejerforening om at gøre det samme. Inviter til en havevandring, lær giftfrie tips og tricks af hinanden og nyd synet til næste sommer!

Verdensmålsserien har fokus på, hvordan kan vi fremme en bæredygtig omstilling gennem aktiv inddragelse og fællesskab – frem for klimaskyld og klimaskam.

Plads til fællesskab?

Er det muligt at fremme biodiversitet, fællesskab og hensynsfuld kørsel samt forebygge indbrud og ensomhed ved at erstatte kedelig vej med små grønne oaser?

I Hvidovre er vi en gruppe vejfæller, som arbejder på at gøre det lettere at mødes på tværs af vores villaveje. Vi vil gerne omdanne nogle få af vejens grå kvadratmeter til grøn oase med plads til at sidde at sludre, dele en pizza og nusse om et par planter.

I andre kommuner er de allerede godt i gang: På Griffenfeldsgade har Københavns Kommune i samarbejde med TagTomat med tre parkeringshaver midlertidigt forbedret mulighederne for ophold og udeservering: https://www.tagtomat.dk/parkeringshave/.

I Odense Kommune er det muligt at etablere en fortovshave: https://www.odense.dk/brug-byen/fritid-og-udeliv/kopi-af-fortovshaver.

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

Et sted vi i Danmark kan sætte ind, er på barselsfronten. For fx gavner det både baby, mor og far på arbejds-, økonomi- og hjemmefronten, hvis far tager mere barsel. Samtidig skal det være slut med at forstå barsel som en karrierehæmmer – og vi skal åbne for en mere nuanceret forståelse af, hvordan man som forælder kan være på barsel. Rigtig mange forældre trives nemlig med at holde kontakten med arbejdspladsen, fordybe sig fagligt eller igangsætte nye projekter, mens de også passer deres lille guldklump.

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

Derfor ser vi også en masse nye barselsinitiativer, som bygger på fællesskab omkring noget andet end baby. Selv har jeg startet et frivilligt barselsnetværk på Vestegnen. Til efteråret har vi i samarbejde med den lokale aftenskole FORA sammensat et spændende program, hvor blandt andet Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Company kommer og fortæller om at få arbejds- og familielivskabalen til at gå op.

Netværket Business & Barsel, Barselshuset i Århus samt Barselsakademiet KBH er andre spændende initiativer, der skaber rum for barselsfællesskaber, der ikke kun har baby som omdrejningspunkt. Initiativerne er samtidig eksempler på, hvordan forskellige kvinder på barsel selv har skredet til handling, fordi de savnede fællesskab og input under deres egen barsel.

Et af de store potentialer er initiativernes forankring op ad til, så fx den kommunale sundhedspleje, fagforeninger eller aftenskoler bliver samarbejdspartnere. På den måde kan initiativerne i sammenspil med andre tiltag være med til at fremme ligestilling, sundhed og trivsel i et større perspektiv.

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Delmål 4.7 lyder: “Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.”

Verdensmål nr. 4

Handlekompetencer udi bæredygtighed er essentielle, hvis vi skal nå FN’s verdensmål – ikke kun for børn og unge, men også for voksne. På mange måder skal vi genopdage og genlære gamle dyder og praktiske færdigheder fra vores bedsteforældres tid. For vi skal blive bedre til at reparere og genbruge vores ting samt udnytte det, vi har, mest muligt – hvad enten det handler om madvarer, tøj eller elektronik.

Både aftenskoler og højskoler kan spille en særlig rolle i vores tilegnelse af bæredygtige handlekompetencer. Det er en folkeoplysningsbold, som flere institutioner allerede har grebet, men hvis vi skal i mål, skal vi nå endnu bredere ud.

Fx kunne biblioteker eller andre institutioner inviterer til månedlige learning-by-doing caféer, hvor ældre generationer kan videregive deres kompetencer til de yngre?

Vi kan også dele vores praktiske færdigheder med vores omgangskreds – eller være sammen om at reparere og udnytte. På skift kan vi invitere hinanden hjem til ”Repair Café”, vegetarisk madlavning eller tøjreparation. På den måde får vi set vores venner samtidig med, at vi både lærer noget nyt og får nogle opgaver for hånden.

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel

Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes

Forskning viser, at det at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen og at gøre noget meningsfuldt fremmer vores mentale sundhed: www.abcmentalsundhed.dk

At engagere sig i en frivillig social forening, en idrætsforening eller en miljøorganisation kan altså reducere vores risiko for blandt andet at få depression og angst.

Verdensmål 3

Det betyder, at den bedste medicin mod den klimaangst, som nogle mennesker helt reelt oplever, faktisk er at engagere sig i en grøn bevægelse. Oplevelsen af at gøre en forskel sammen med andre er således langt mere fordrende for vores trivsel frem for, at vi blot presser os selv til at leve mere og mere bæredygtigt. Samtidig rykker det fælles engagement også langt mere end vores individuelle valg.

Det betyder også, at vi kan fremme vores mentale sundhed, hvis vi dyrker fællesskaberne i hverdagen. Måske skal vi i fremtiden ikke blot se de steder, hvor vi mødes på tværs, som fx vejen, børnenes institution eller bedstemors plejehjem, som en kommunal serviceydelse, men en katalysator for fællesskab. En katalysator som drives af vores engagement og giver os oplevelsen af at kunne bidrage og høre til.

Selv kan vi øve os i at forstørre de fællesskaber, vi allerede er en del af – hænge lidt mere ud i vores børns institution og tale med de andre forældre, falde i snak med den gamle mand længere oppe ad vejen eller være med til at planlægge sommerfesten på skolen. Små skridt nede fra, men masser af handlemuligheder her og nu. Oppefra kunne kommunerne med fordel bringe det lokale civilsamfund i spil på tværs af alle politikområder samt understøtte de institutionsbårne fællesskaber ved fx at tænke i mulighedsrum ved planlægningen af nybyggeri eller ved udvikling af nye projekter. 

Verdensmål 2: Stop sult

Verdensmål 2 handler både om at stoppe sult samt sikre bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning.

Verdensmål 2 handler både om at stoppe sult
samt sikre bæredygtig fødevareproduktion og -forsyning.

Med sin kultur- og fritidspolitik i hånden valgte Hvidovre Kommune sidste år at få CPH:DOX til Filmbyen samt med mig som koordinator at engagere tre lokale aktører (et madfællesskab samt en lokalafdeling af Natur&Ungdom og Dansk Vegetarisk Forening) med at bringe filmen ”Eating Animals” i spil. Det handlede egentlig ikke om bæredygtighed, men da de civile aktører alle var engagerede i bæredygtigt fødevareforbrug blev det afsættet.

Filmen leverede viden, mens de efterfølgende workshops viste alternativer til den nuværende fødevareproduktion i form af vegetarisme samt lokal, bæredygtig kødproduktion. Samtidig kunne deltagerne smage lokalt lammekød, lave vegansk mad – og efterfølgende nyde en vegansk middag sammen.

Når vi får mulighed for at omsætte viden til handling ved at prøve kræfter med nye måder at spise og forbruge på, bliver det lettere også at gøre det hjemme i sit eget køkken i hverdagen. Og pludselig var CPH:DOX ikke kun en filmfestival, men også et bud på, hvordan vi kan fremme bæredygtighed gennem aktiv inddragelse og fællesskab.

Verdensmål 1: Afskaf fattigdom

Fattigdom i Danmark er først og fremmest et politisk spørgsmål. Men vi har mulighed for skubbe på nede fra og engagere os i de talrige frivillige sociale foreninger.

Nye former for civile fællesskaber som for eksempel SYMB!, INSP! og Sager der Samler, som opererer i krydsfeltet mellem kommune, civilsamfund og den private sektor, viser imidlertid også ny vej. De tilbyder fællesskab – ikke nødvendigvis som social indsats målrettet ”socialt udsatte”, men fordi alle har noget at bidrage med. Det giver muligheder for mennesker, som måske ikke er udsatte i klassisk forstand, men kæmper med at få fodfæste i livet og penge til at leve ordentligt for.

De nye civile fællesskaber leverer en vision, der er masser af handlemuligheder – og forskning peger allerede nu på, at nogle af initiativerne giver mennesker muligheder gennem aktiv inddragelse og fællesskab. Her rykker vi altså! For kommunerne bliver det derfor en opgave at understøtte og bakke op om disse initiativer.

Hvordan får vi generationsmøder til at lykkes?

Efter at have stået for en række fællesspisninger på tværs af et plejehjem og et børnehus er jeg ikke tvivl om, hvor meget potentiale der er i mødet på tværs af generationer. Først og fremmest er det selvfølgelig en hyggelig begivenhed, men der skabes også rum for et tværgående fællesskab, som sætter sig i deltagerne som en særlig meningsfuld glæde.

Men hvad skal der til for, at samarbejdet på tværs af institutioner lykkes og generationsmøderne skaber glæde?

Fællesspisning på tværs af generationer. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis.

Kontinuerlig og struktureret facilitering

Hvis oplevelsen skal være mere end et lysglimt, er der først og fremmest behov for, at rummet faciliteres på kontinuerlig og struktureret vis (få aktiviteterne i kalenderen på fast basis). Som initiativtager glæder jeg mig over, hvordan ledelsen på plejehjemmet og i børnehuset griber bolden, prioriterer og afsætter ressourcer samt, hvordan medarbejderne på plejehjemmet til den fælles madlavning og spisning understøtter beboernes deltagelse og møde med børnefamilierne. Det er rehabilitering, det er social trivsel og det er sundhed.

Konkret forventningsafstemning

Prioritering og ledelse er sammen med medarbejdernes evne til at facilitere relationer og aktiviteter væsentligt. Men det er min erfaring, at vi ikke skal undervurdere, hvor vigtig den helt konkrete forventningsafstemning på tværs af institutionerne er. For det kan hurtigt blive de små detaljer, der i hverdagen spænder ben for de gode intentioner og forkromede planer: De afsatte ressourcer kan forsvinde, hvis en pædagog fx lægger sig syg med influenza, hvis normeringen og programmet i de to institutioner ser forskellig ud henover dagen eller hvis der på den ene institution er en nul-sukker politik og den anden institution skal nøde sine beboere til at få nok indenbords.

Hvis samarbejdet på tværs af institutioner skal lykkes, skal vi derfor huske at tale om:

  • Hvor ofte skal vi mødes og hvornår passer det ind i institutionernes normering og dagsprogram?
  • Hvad kan vi servere, som er sundt og nærende for alle?
  • Hvad kan vi hver især bidrage med og hvem gør hvad?

Fællesskaber på tværs af generationskløften

»Børnene. Musikken. Fællesskabet. Det er noget særligt, og det er noget, jeg bare glæder mig til«.

Birte på 88 år har tre børnebørn og fem oldebørn, men hun ser dem ikke så tit, fordi de bor i provinsen. Derfor synes hun, det er så vigtigt, at børnene fra nabolaget kommer på besøg på plejehjemmet i Gladsaxe, hvor hun bor.

»Det er godt, vi lærer hinanden at kende. Så de opdager, at vi ikke er nogle mærkelige nogle«.

Madlavning på tværs af generationer i børneinstitution.

Vi mødes ikke så tit på tværs af generationer i dagens Danmark. Generationskløften er dyb, og det med alderdom bliver for børn (og andre) noget mærkeligt noget. I en tid, hvor vi ønsker at mindske ensomheden i samfundet, sætte fokus på demens samt rekruttere medarbejdere til fremtidens ældrepleje – for at tage hele spektret – har vi behov for fællesskaber på tværs.

Som den skønne reportage i Politiken peger på, kræver det, at mødet mellem mennesker faciliteres på fast basis. Det årlige Luciaoptog skaber ikke bånd og nedbryder ikke barrierer på tværs. Der er behov for en kontinuerlig og struktureret indsats!

Læs reportagen om fælles rytmikprojekt i Gladsaxe:

Rollinger og oldinge mødes til rytmik: »Børnene. Musikken. Fællesskabet. Det er noget særligt, og det er noget, jeg bare glæder mig til«