Viden

Forstå kommunen som civil aktør

Det er min erfaring, at samarbejde på tværs af organisationer og sektorer glider lettere, hvis vi prøver at sætte os i vores samarbejdspartners sted. Lidt banal refleksion? Alligevel svær at efterleve.

Samarbejde på tværs

I sidste uge skrev jeg seks gode råd til kommuner, der gerne vil samarbejde med civile aktører. Råd, der hvis de blev praktiseret, ville forbedre det tværgående samarbejde og komme borgerne til gode. Efter at have siddet på begge sider af bordet er det dog også min erfaring, at civile aktører kan have urealistiske forventninger til de kommunale aktører. Selvfølgelig ofrer civile aktører hjerteblod og fritid. Men hvis “sagen” skal realiseres, kræver det, at man som civil aktør prøver at forstå eller i hvert fald møde kommunen. Derfor er her fem gode råd til civile aktører, der gerne vil samarbejde med kommunen:

  1. Vær synlig på mange platforme – og ring! Selvom I har verdens bedste sag, så ved kommunen ikke nødvendigvis, at I eksisterer. Sørg derfor for, at man både kan læse om jer på Facebook, i lokalavisen samt møde jer lokalt. Og sørg for, at det er let at komme i kontakt med jer: Dialog på Facebook er ikke altid en mulighed for medarbejdere i kommunen. Tag om nødvendigt selv kontakt til kommunen – Find til en start dem, der tager sig af foreningssamarbejdet fx Kultur&Fritid
  2. Dan en forening. Det er svært for kommuner at kommunikere med civile aktører, der ikke er en forening. Kommuner har større tillid til foreninger og har lettere ved at komme i kontakt med dem samt finansiere deres aktiviteter m.m. At kunne tale ”foreningsk” gør alt lettere (men kræver også en del arbejde af jer)
  3. Forventningsafstem. Hvis I indgår et samarbejde med kommunen, så vær skarpe på, hvem der har ansvaret for hvad – og hvor mange timer I som frivillige har mulighed for at lægge. Hvis kommunen har meget høje forventninger til, hvor meget I skal levere hvornår (helst inden for almindelig arbejdstid) – men ikke har mulighed for at honorere professionel koordinering, må I nedskalere og melde det tydeligt ud
  4. Mød kommunen med respekt og tålmodighed! Mange af de medarbejdere I møder, vil rigtig gerne samarbejde eller hjælpe med at realisere jeres idéer. Trods de gode intentioner kan medarbejdernes tid og beslutningskompetence dog være begrænset. Muligvis skal chefen eller politikerne komme med grønt lys – det tager tid. Og selvom I og jeres kontaktperson er fyr og flamme, kommer der også andre interesser på spil
  5. Forvent ikke penge. Råderummet til at finansiere frivillige aktiviteter fra dag til dag er begrænset. Ofte kan der findes håndører til dækning af udgifter til fx råvarer eller materialer – en kunstner, hvis bølgerne går højt. Yderst sjældent kan I forvente at få dækket koordineringsomkostninger – også selvom I leverer på professionelt niveau.

Hey Kommune, lad os samarbejde!

Flere kan mere!

Jeg er glad, for min kommune har inviteret vores frivillige Madfællesskab med til et arrangement for pensionister. Og det har inspireret mig til at lave 6 gode råd til kommuner, der gerne vil samarbejde med lokale, civile aktører:

  1. Kontakt os, for vi vil rigtig gerne samarbejde med jer! Sørg for at kontakte os i god tid og vid, at vi har arbejde, familie etc. ved siden af, så vi ikke altid kan mødes i dagtimerne
  2. Vær nysgerrig! Spørg ind til vores visioner og idéer. Selvom I tænker, at det er vores fornemste opgave, at rekruttere nye deltagere, så kan det være, at vores mission er en helt anden. Vi mister gejsten, hvis I lægger ord i munden på os og ikke tager udgangspunkt i vores engagement
  3. Forventningsafstem med os og spil med åbne kort. Skal vi møde op til et konkret arrangement og reklamere for os selv, skal vi sammen prøve at mindske ensomheden blandt unge eller vil I betale os for at arrangere en aktivitet for byens pensionister?
  4. Vær åben over for nye muligheder og idéer. Pas på, at I ikke kvæler vores engagement og vores idéer ved at have besluttet alt på forhånd. Forventningsafstemning er alfa og omega, men sørg for, at vi har et reelt handlerum. Ellers dræner I vores energi
  5. Tag os seriøst og mød os i øjenhøjde. Vi har ofte masser viden om vores lokalområde og vores interessefelt. Nogen gange arbejder vi endda med det samme som jer – bare i nabokommunen eller i en anden organisation. Udnyt det, og lad os realisere idéerne sammen!
  6. Invester i os. Vi vil gerne investere vores tid og udnytte vores engagement og viden, men så forventer vi også, at I er tilgængelige og fx vil hjælpe os med at finde lokaler, penge etc.

Måske har vi høje forventninger til samarbejdet med jer. Og vi ved, at det i de kommunale kasser og siloer kan være svært, selvom man gerne vil. Men hey, hvis vi kan gøre det sammen, får vores kommune så meget igen!

Civilt engagement, faglighed og krydsbestøvning

At mit civile engagement og min professionelle faglighed er tæt knyttet sammen og nærer hinanden, ved jeg egentlig godt. Det er simpelthen mit civile engagement koblet med min faglige viden om fællesskaber og inddragelsesprocesser, der har givet mig en forståelse for, hvordan kommuner kan forbedre deres inddragelse af civil- og lokalsamfundet med øje for de social- og sundhedsmæssige gevinster på både kort og lang sigt.

Alligevel har jeg haft svært ved at synliggøre denne sammenhæng. Til tider har jeg undervurderet mine civile erfaringers værdi og tyngde. Andre gange har jeg oplevet, at min faglighed ikke er blevet taget seriøst, når jeg har engageret mig civilt.

Derfor blev jeg så glad, da jeg hørte et interview med mig selv. Interviewet er lavet af Hvidovre Bibliotek i anledning af Vestegnens Kulturuge, hvor der bliver sat spot på lokale ildsjæle. Og her kommer jeg på banen, fordi jeg er med i et lokalt madfællesskab. Og det er netop nu, det bliver tydeligt for mig, at sammenhængen mellem engagementet og fagligheden ikke kun eksisterer i mit hoved, men også i virkeligheden. Det er helt rigtigt, at jeg både i professionelle og civile sammenhænge har mest at bidrage med, når de to sfærer for lov at krydsbestøve hinanden.

Det betyder, at jeg vil øve mig på at bringe mine civile erfaringer endnu mere i spil – og synliggøre dem. Og jeg vil blive bedre til i mine formidlingsaktiviteter at koble mine erfaringer med viden.

Samtidig kan jeg se, at andre rammer end handleRUM kan give mig mulighed for at bidrage med det, der lægger mig allermest på sinde – og ikke mindst give mig plads til at dyrke både mit civile engagement og min faglighed. Sådanne muligheder vil jeg være åben over for.

Sårbarhed, fællesskab og afvisning

Berørt på en tirsdag:

“Det er virkelig vigtigt ikke at lade dårlige erfaringer, hvor folk har såret dig, definere, hvordan du fremover skal gå til mennesker. Det er ganske sikkert ikke muligt at lade helt være, men vi må forsøge ikke at få et negativt syn på os selv på grund af andres håndtering af os, når vi stiller os sårbare”

(Frederik Svinth i Århus Stiftstidende: At være sårbar er nødvendigt for at kunne elske og for at kunne leve helt).

Sylt Sammen
Sylt Sammen i Nørrebrohallen i november 2017

Derfor kan fællesskaber være svære. Når vi prøver at blive en del af et, kan vi blive afvist – eller føle os afvist. Det er også vigtigt at have for øje, hvis vi arbejder professionelt med fællesskaber og inddragelse.

Hvis frivillige fx føler sig afvist, når de gerne vil engagere sig i en sag, så er det ikke sikkert, de kommer igen. Det er hverken den frivillige eller sagen fortjent med. Imødekommenhed er vigtig, når vi skal tage hånd om andre mennesker – og det der blik for, at ingen står for sig selv, at tonen er inkluderende og grupperne åbne. En aktivitet være med til at bryde barriererne ned og gøre det lettere at tage del:

  • En leg/et spil
  • Fælles madlavning
  • En praktisk opgave som fx at sætte stole og borde op.

Læs  hele Frederiks Svinths klumme: www.linkedin.com/frederik-svinth

Hvordan håndterer vi medarbejdernes frygt for frivillige konstruktivt?

En tilbagevendende diskussion er, om frivillige på landets plejecentre stjæler medarbejdernes job, tager de sjove opgaver eller overhovedet har en betydning for beboernes trivsel. Den sidste uges debat på altinget.dk vidner om, at der ikke er enighed:

Samarbejdet og relationen mellem frivillige, beboere og medarbejdere er vigtig. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis november 2017

Jeg er enig med Marie Baad Holdt (Jeg er ikke velfærdskrymmel) fra Ingerfair i, at frivillige spiller en livgivende rolle på plejecentrene. Samtidig er det vigtigt at håndtere ovenstående kritiske spørgsmål fra medarbejderne konstruktivt. For hvis medarbejdere er skeptiske over for de frivillige, så er det – som Marie også er inde på – ikke et fedt sted at være frivillig. Derudover er frivillighedens positive betydning for beboernes trivsel afhængig af, at medarbejderne spiller med og faciliterer aktiviteter og relationer mellem beboer og frivillig. Derfor er medarbejdernes faglighed essentiel for frivilligheden.

En af grundstenene i at håndtere medarbejdernes usikkerhed og frygt over for frivillige er medinddragelse:

  • At tage deres spørgsmål alvorligt og drøfte dem i et åbent forum
  • At lade frivilligheden gro ud af deres interesser og idéer
  • At synliggøre og italesætte deres rolle i forhold til de frivillige
  • At tage ledelsesmæssigt ansvar for frivilligheden
  • At prioritere arbejdet med frivillighed på den lange bane.

Det kan bidrage til, at frivillige ikke blot er nogle, der kommer og laver alt det sjove – men nogle, der faktisk bidrager til det plejecenter, man sammen ønsker at skabe for beboerne.

Det åbne og imødekommende plejehjem

Fælles madlavning på plejehjem
Fællesspisning på plejehjem. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis november 2016

Tre gode råd, hvis du som leder vil invitere omverdenen inden for på et plejecenter eller et botilbud:

  1. Inddrag medarbejderne og deres idéer – og sørg for, at deres rolle til et eventuelt arrangement er tydelig. De er ambassadører for plejehjemmet, og de har stor betydning for både beboernes og de besøgendes oplevelse
  2. Tænk i arrangementer, hvor både beboerne og de besøgende får noget ud af at deltage. En rundvisning er måske ikke i sig selv så interessant, men hvis den kombineres med et billigt måltid mad fra ”mormors gamle køkken” vil det vække glæde hos både beboerne og de besøgende
  3. Vær tålmodig og vedholdende – og hav øje for gevinsterne på den lange bane. Det kan tage tid før naboerne begynder at dukke op til arrangementer og andre tiltag. Bliv ved med at invitere, så begynder der at ske noget.

Der kan være mange grunde til at åbne et plejehjem op mod omverdenen. Forleden talte jeg med en forstander for et plejehjem, og at de havde simpelthen inviteret deres naboer og andre interesserede til ”Danmark spiser sammen” for at afmystificere livet bag plejehjemmets mure.

Vi ser ofte de negative historier i pressen, men hvordan er der egentlig på et plejehjem? Virkeligheden er selvfølgelig meget mere nuanceret – og det kan medarbejderne vise naboerne, når de kommer på besøg. Det giver medarbejderne en øget stolthed over deres arbejdsplads – og beboerne får også nogle nye input. Sådanne oplevelser er netop med til at sikre, at livet på plejehjem byder på socialt samvær og fællesskaber på tværs.

Der er mange positive gevinster ved at invitere omverdenen inden for på plejecentre og botilbud. Læs mere om udbyttet på handleRUM.dk/ydelser.

Hvordan samarbejder vi på tværs af sektorer?

I følge Jonas Keiding Lindholm fra Red Barnet – i en artikel på Altinget.dk – skal civilsamfundet tænkes langt mere ind i den offentlige opgaveløsning, hvis vi skal håndtere de sociale udfordringer i vores samfund. Men hvordan fremmer vi samarbejdet på tværs af organisationer? 

Lindholm er inde på, at det vigtigt, at den frivillige sektor rent faktisk kan løfte et sådan ansvar. Lige så vigtigt er det dog, at vi bliver bedre til at samarbejde ud af vores egen søjle – for sociale udfordringer løses ikke kun af den offentlige og den frivillige sociale sektor, men også fx af erhvervslivet, det frivillige idrætsliv og andre lokale netværk.

Det er ikke ny viden, men det at samarbejde på tværs kan være svært og tidskrævende. Når det lykkes, er det mennesker, der med udgangspunkt i deres faglighed og målgruppe/brugere tænker i lokale muligheder. Fx familierådgiveren der har en tæt dialog med Røde Kors og det lokale idrætsliv om tilbud til flygtninge – Kontaktpersonen der skaffer borgeren et frivilligt arbejde som katteklapper på Inges Kattehjem eller projektlederen i Sundhedscenteret, der ringer til nabokommunen og det lokale fitnesscenter for at bygge videre på deres erfaringer med sundhedstilbud målrettet mænd. I første omgang er det det, vi skal have mere af.

Læs artiklen “Red Barnet-general vil reformere frivilligdanmark: Vi skal være åbne for fusioner” på Altinget.dk:

Sammen om bæredygtige lokalsamfund – fra borgerinddragelse til samskabelse

Inden 2030 skal vi gøre byernes vækst mere inkluderende og bæredygtig med bedre muligheder for, at alle verdens lande kan planlægge byer og bosættelser på en mere integreret, bæredygtig og inddragende måde (FN’s verdensmål – delmål 11.3).

Danmark er på mange måder et foregangsland, når det gælder inddragende og bæredygtig byplanlægning – og vi har derfor vigtig knowhow i bestræbelserne på at sikre bæredygtige byer og lokalsamfund inden 2030. Det er en af pointerne i bogen ”Bæredygtig Global Udvikling – FN’s verdensmål i et dansk perspektiv” (Hildebrandt, 2016). Men hvordan kan vi også blive endnu bedre i Danmark?

FN's verdensmål

Tværgående samarbejde fremmer bæredygtig planlægning

Inddragende og bæredygtig byplanlægning kræver ifølge bogen, at forskellige sektorer i samfundet kan arbejde sammen samt, at den offentlige forvaltning kan tænke og agere mere strategisk og netværksorienteret (her har vi også hele dagsordenen om samskabelse). Og her mener jeg, at der er et stort behov for, at vi i kommunerne bliver langt bedre til at agere på tværs af organisatoriske søjler og samarbejde med civilsamfundet i bred forstand. Helt konkret er det vigtigt, at vi som medarbejdere på fx ældreområdet helt naturligt ringer til en kollega på kultur- og fritidsområdet for at løse lokale udfordringer. Derudover skal vi finde ud af, hvordan vi i samarbejdet mellem kommunen og det lidt løsere organiseret civilsamfund kan sikre den rette balance mellem kontrol og engagement.

Hvordan samarbejder vi på tværs af sektorer?

I kommunerne skal vi kigge ud af og have blik for, hvordan lokale virksomheder, foreninger og fællesskaber kan hjælpe os med at nå vores langsigtede mål. Det kræver overblik over lokalsamfundet – et overblik som må stykkes sammen af den viden, som forskellige forvaltningsområder ligger inde med: Foreningsoversigter, kortmateriale, erhvervsnetværk, institutioner m.m. Og så må vi gå i åben dialog med relevante aktører: Vi har den her udfordring og vil gerne sikre, at… Hvad er jeres oplevelse? Skal vi undersøge det og finde løsningerne sammen? På den måde kan vi som kommune finde tværgående løsninger og dermed udnytte den samlede mængde af viden og ressourcer i lokalsamfundet. Det kan sikre, at den lokale planlægning bliver langt mere bæredygtig, inddragende og inkluderende på både mikro- og makroniveau. Og når det lykkes, er det samskabelse i sin fineste form.

Lokalsamfund
Vi har alle brug for opbyggende lokalsamfund for at vokse som mennesker.

5 veje til nye fællesskaber

Hvordan fremmer og understøtter vi nye fællesskaber? Grundlæggende handler det om at skabe rum, som giver det enkelte menneske en oplevelse af at være en del af noget og høre til. Det lykkes kun, hvis:
• Alle får mulighed for at bidrage
• Alle oplever, at de får noget med hjem
• Det er let og lige til at deltage.

Og hvordan gør man så det? Har samlet 5 gode forslag:

Metode 1: Fællesspisning

At lave og spise mad sammen skaber et fantastisk rum for fællesskab. Det bedste er, hvis deltagerne også kan være med til at lave maden. Så kan de – om ikke andet – tale om, hvordan løgene skal snittes eller hvordan palmekål mon ser ud. Hvis ikke du har et storkøkken i baghaven, vil det lokale plejehjem eller børnehaven rundt om hjørnet sikkert gerne lægge hus til.

Fælles madlavning på plejehjem
Fællesspisning på plejehjem v. Hvidovre Madfællesskab. Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis november 2016

Metode 2: Fælleshaver

En anden metode til at skabe rammer om nye fællesskaber “fælleshaven”. I flere af de største byer i Danmark skyder der fortsat byhaver op. De bruges som løftestang i udsatte byområder, de etableres af beboerne i private gårde og af aktivister på tomme byggegrunde. Det er sådan set bare at komme i gang. TagTomat har gjort grønne fællesskaber til sin levevej. Og på www.tagtomat.dk kan du fx finde inspiration og vejledning til, hvordan du laver dine egne plantekasser og etablerer en fælleshave i gården.

Metode 3: Ressource-kartotek

Mange af os lægger inde med ting eller særlige egenskaber, som vi ikke bruger så ofte – samtidig med, at det tit er det, vores nabo lige står og mangler en tirsdag aften: En der har lyst til at læse et eventyr for børnene, en slagboremaskine til de genstridige vægge eller en, der har lyst til at gå tur med hunden. Så hvorfor ikke bidrage med det, du lægger inde med – og så kommer din nabo måske med cookies ugen efter? Hvis alle bidrager med lidt, er der i hvert fald skabt rum for et nyt fællesskab.

Et redskab til at komme i gang med at bidrage på tværs, er at lave et ressource-kartotek og hænge det op i opgangen eller slå det op i boligforeningens facebookgruppe.

Ressourcekartotek
Ressourcekartotek

Metode 4: Bytbliotek

At dele og bytte med mennesker omkring en er også en katalysator for fællesskab. Hvis du synes, at det er en tand for risikabelt at låne din slagboremaskine til naboen, kan I i jeres boligforening på vej eller i karré købe fælles værktøj og dele det med hinanden – eller I kan få jer et bytbliotek, hvor dine gamle bøger kan få ny ejermand. Virksomheden Naboskab har netop specialiseret sig i sådanne systemer og bytteskabe. Det er ret skønt.

Metode 5: Del din viden

Det er sjovt at lære noget nyt – og fedt at kunne lære fra sig. Og det er lettere at mødes med mennesker, hvis I mødes over noget. Så hvorfor ikke invitere alle dine naboer til en workshop om noget, du har viden om eller er god til at lave? Måske ved du, hvordan man laver kombucha, selvvandende plantekasser (Tak #TagTomat), syltede havtorn eller mad med havens ukrudt? Bare inviter, der er helt sikkert et par stykker, der ville ønske, at de også kunne det!

It takes a village

“It takes a village a raise a child” lyder et ordsprog. For et barns trivsel og sundhed er ikke kun afhængig af forældrenes omsorg og opdragelse, men hele det samfund, der omgiver barnet.

Lokalsamfund
Vi har alle brug for opbyggende lokalsamfund for at vokse som mennesker.

Faktisk har alle – børn som voksne – brug for opbyggende omgivelser for at vokse som mennesker. Og her spiller det sociale miljø en stor rolle: Bliver vi bakket op og møder vi støtte og hjælp?

Vi behøver ikke at flytte for at blive en del af et støttende lokalsamfund – Vi kan forstørre de fællesskaber, vi allerede færdes i: Opgangen, børnehaven, villavejen, træningscenteret etc. Med små greb kan vi gøre fællesskaberne til vores egne, tilføje og bidrage.

Forstørret fællesskab
Vi kan forstørre de fællesskaber, vi allerede er en del af.

Mad, madlavning og måltider er en af kæphestene i handleRUM, men det er bare en tilgang, for det handler om at bygge oven på det, det for den enkelte giver mening at bidrage med, der hvor hen er i livet.