Mobil undervisning

handleRUM tilbyder mobil undervisning i selvvalgt tema hos jer.

handleRUM forbereder i dialog med jer et spændende program og står for undervisningen. I stiller med et køkken egnet til madlavning.

Sammen har vi nogle skønne timer med madlavning, inspiration og fællesskab.

Kontakt handleRUM@gmail.com for at høre nærmere om mulighederne.

Madlavning i fællesskab

Temaet kan for eksempel være:

  • Fra frisk til fermenteret: Fermentering af grøntsager til hverdagsbrug
  • Sylt Sammen – Hjemmelavet syltetøj, chutney og marmelade
  • Hverdagens klassikere fra bunden – fx hjemmelavet rugbrød med leverpostej og rødbede
  • Grøn og skøn mad til hele familien – sund klima- og familievenlig mad.

I er måske:

  • En institution eller et projekt, som gerne vil tilbyde jer selv eller jeres brugere en særlig oplevelse i køkkenet
  • Et forældreråd som gerne vil holde et madlavningsarrangement I jeres børns klasse
  • En forening som vil invitere jeres medlemmer på køkkenskole.

Den mobile undervisning lægger vægt på fællesskab, sundhed og bæredygtighed – og har fokus på, at deltagerne inddrages aktivt, får ny inspiration og mulighed for at tale sammen på tværs af baggrund, alder og tilhørsforhold. Derfor egner undervisningen sig både til formidling, der fremmer handlekompetence i relation til sundhed og bæredygtighed samt som fællesskabende aktivitet, der fremmer samtaler og samvær mellem mennesker.