Meningsfuld hverdag og aktiviteter for alle på fremtidens plejehjem?

Hvordan vil du leve i din alderdom? Og hvis du skulle få brug for omfattende pleje, kender du så et plejehjem, der ville passe til dig?

Meningsfuld hverdag og aktiviteter for alle. Foto: Marie Breindahl.

Samme pakke til alle

At komme på plejehjem indgår sjældent i vores drøm om den gode alderdom. Og personligt undrer det mig, at indholdet i den bolig- og servicepakke, vi tilbyder til samfundets svageste ældre er så ens på tværs af hele landet.

Som mennesker er vi temmelig forskellige, men når vi flytter på plejehjem, så får vi en standardbolig på 30-40 m2 med trinettekøkken og handicaptoilet. Den sundhedsfaglige pleje er skræddersyet, men menuen er traditionel dansk mad – aktiviteterne banko, krea-værksted og wienervals akkompagneret af Giro 413.

Har vi de samme ønsker og behov i alderdommen?

Muligvis er det lige præcis sådan, at mennesker født i 1920’erne og 1930’erne helst vil have det, men ved vi det? Og er det også sådan man vil leve i sin alderdom, hvis man var en del af ungdomsoprøret i 1968, har rejst verden rundt eller er født og opvokset i Tyrkiet?

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at vi i dag står med så ensartede bolig- og servicepakker: Det handler om den historiske udvikling af ældreomsorgen, fagpolitik og lovregulering, arbejdsmiljø og økonomi. Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe mere mangfoldige og individuelle løsninger.

Nye veje?

Klippekortsordningen, som i denne uge er blevet beskyldt for at være for bureaukratisk og svær at kommunikere ud, er et forsøg på at tilbyde beboerne mere individuelle aktiviteter.

Flere aktivitetstilbud drevet af frivillige i tæt samarbejde med medarbejderne kombineret med en større viden om den enkelte beboers ønsker og behov kunne være et andet bud indenfor de eksisterende rammer. Eller sideløbende med kvaliteten af den sundhedsfaglige pleje at få et større fokus på det enkelte plejehjems profil – en model, man blandt andet arbejder med i Københavns Kommune.

Øget fokus på strategi

Kodeordet er for mig at se strategi, og ikke mindst koblingen af den store vision med praksis. Udfordringen er, at sådan en tilgang ofte vil kræve, at der lokalt bruges ressourcer på hænder, som ikke indgår i plejen. Det kan muligvis være svært at forsvare politisk i en tid, hvor der er så stort fokus på ”varme hænder”.

På den anden side er det netop helikopterperspektivet eller et par øjne ude fra, der kan være med til at sikre, at bolig- og servicepakkerne til samfundets svageste ældre afspejler mangfoldigheden i befolkningen.