Hvis vi vil mobilisere en bredere skare af den danske befolkning i den bæredygtige omstilling, må vi oversætte bæredygtighed og klima til noget, der kan realiseres i et almindeligt familieliv – også uden for klimadagsordenens epicenter.
Vi skal have fællesskaberne på banen, men selvom det er en dejlig tanke og der er masser af lavthængende frugter, så opstår de ikke af sig selv. Vi har simpelthen brug for, at både det offentlige og det civile Danmark understøtter nye bæredygtige fællesskaber.
Det kræver involvering samt et blik for de ressourcer og aktører, som allerede findes derude og kan bidrage i de enkelte lokalsamfund. Det er ren “Kommune 3.0”. De nødvendige forandringer sker ikke over natten – i de fleste kommuner har man været på vej i et godt stykke tid. Og det betyder blandt andet at borgerinddragelse ikke kun er et spørgsmål om legitimitet, men også en nødvendighed. Borgerne lægger nemlig inde med værdifuld viden og ressourcer. De skal mødes i øjenhøjde.
Spørgsmålet er, hvor langt din organisation er på denne rejse?
Måske kan bare en lille græsplæne, en bænk og en blomsterkrukke eller to få dig til at føle dig bedre tilpas? Eller måske kan et bump, et bed og et træ forhindre, at et barn på din vej kommer til skade, fordi en billist har for travlt?
Har du lyst til at ændre dine omgivelser? Men ved du ikke, hvordan du kommer i gang og hvordan, du får lov?
Men hvordan kommer du og dine naboer i dialog med de lokale politikere om det? En af nyhederne hos AOF Hvidovre dette efterår er mit kursus i byplanlægning for begyndere. Det handler om, hvordan man som borger kan få indflydelse på byplanlægningen dér, hvor man bor.
Jeg er glad, for min kommune har inviteret vores frivillige Madfællesskab med til et arrangement for pensionister. Og det har inspireret mig til at lave 6 gode råd til kommuner, der gerne vil samarbejde med lokale, civile aktører:
Kontakt os, for vi vil rigtig gerne samarbejde med jer! Sørg for at kontakte os i god tid og vid, at vi har arbejde, familie etc. ved siden af, så vi ikke altid kan mødes i dagtimerne
Vær nysgerrig! Spørg ind til vores visioner og idéer. Selvom I tænker, at det er vores fornemste opgave, at rekruttere nye deltagere, så kan det være, at vores mission er en helt anden. Vi mister gejsten, hvis I lægger ord i munden på os og ikke tager udgangspunkt i vores engagement
Forventningsafstem med os og spil med åbne kort. Skal vi møde op til et konkret arrangement og reklamere for os selv, skal vi sammen prøve at mindske ensomheden blandt unge eller vil I betale os for at arrangere en aktivitet for byens pensionister?
Vær åben over for nye muligheder og idéer. Pas på, at I ikke kvæler vores engagement og vores idéer ved at have besluttet alt på forhånd. Forventningsafstemning er alfa og omega, men sørg for, at vi har et reelt handlerum. Ellers dræner I vores energi
Tag os seriøst og mød os i øjenhøjde. Vi har ofte masser viden om vores lokalområde og vores interessefelt. Nogen gange arbejder vi endda med det samme som jer – bare i nabokommunen eller i en anden organisation. Udnyt det, og lad os realisere idéerne sammen!
Invester i os. Vi vil gerne investere vores tid og udnytte vores engagement og viden, men så forventer vi også, at I er tilgængelige og fx vil hjælpe os med at finde lokaler, penge etc.
Måske har vi høje forventninger til samarbejdet med jer. Og vi ved, at det i de kommunale kasser og siloer kan være svært, selvom man gerne vil. Men hey, hvis vi kan gøre det sammen, får vores kommune så meget igen!
I følge Jonas Keiding Lindholm fra Red Barnet – i en artikel på Altinget.dk – skal civilsamfundet tænkes langt mere ind i den offentlige opgaveløsning, hvis vi skal håndtere de sociale udfordringer i vores samfund. Men hvordan fremmer vi samarbejdet på tværs af organisationer?
Lindholm er inde på, at det vigtigt, at den frivillige sektor rent faktisk kan løfte et sådan ansvar. Lige så vigtigt er det dog, at vi bliver bedre til at samarbejde ud af vores egen søjle – for sociale udfordringer løses ikke kun af den offentlige og den frivillige sociale sektor, men også fx af erhvervslivet, det frivillige idrætsliv og andre lokale netværk.
Det er ikke ny viden, men det at samarbejde på tværs kan være svært og tidskrævende. Når det lykkes, er det mennesker, der med udgangspunkt i deres faglighed og målgruppe/brugere tænker i lokale muligheder. Fx familierådgiveren der har en tæt dialog med Røde Kors og det lokale idrætsliv om tilbud til flygtninge – Kontaktpersonen der skaffer borgeren et frivilligt arbejde som katteklapper på Inges Kattehjem eller projektlederen i Sundhedscenteret, der ringer til nabokommunen og det lokale fitnesscenter for at bygge videre på deres erfaringer med sundhedstilbud målrettet mænd. I første omgang er det det, vi skal have mere af.
Læs artiklen “Red Barnet-general vil reformere frivilligdanmark: Vi skal være åbne for fusioner” på Altinget.dk:
Inden 2030 skal vi gøre byernes vækst mere inkluderende og bæredygtig med bedre muligheder for, at alle verdens lande kan planlægge byer og bosættelser på en mere integreret, bæredygtig og inddragende måde (FN’s verdensmål – delmål 11.3).
Danmark er på mange måder et foregangsland, når det gælder inddragende og bæredygtig byplanlægning – og vi har derfor vigtig knowhow i bestræbelserne på at sikre bæredygtige byer og lokalsamfund inden 2030. Det er en af pointerne i bogen ”Bæredygtig Global Udvikling – FN’s verdensmål i et dansk perspektiv” (Hildebrandt, 2016). Men hvordan kan vi også blive endnu bedre i Danmark?
Inddragende og bæredygtig byplanlægning kræver ifølge bogen, at forskellige sektorer i samfundet kan arbejde sammen samt, at den offentlige forvaltning kan tænke og agere mere strategisk og netværksorienteret (her har vi også hele dagsordenen om samskabelse). Og her mener jeg, at der er et stort behov for, at vi i kommunerne bliver langt bedre til at agere på tværs af organisatoriske søjler og samarbejde med civilsamfundet i bred forstand. Helt konkret er det vigtigt, at vi som medarbejdere på fx ældreområdet helt naturligt ringer til en kollega på kultur- og fritidsområdet for at løse lokale udfordringer. Derudover skal vi finde ud af, hvordan vi i samarbejdet mellem kommunen og det lidt løsere organiseret civilsamfund kan sikre den rette balance mellem kontrol og engagement.
Hvordan samarbejder vi på tværs af sektorer?
I kommunerne skal vi kigge ud af og have blik for, hvordan lokale virksomheder, foreninger og fællesskaber kan hjælpe os med at nå vores langsigtede mål. Det kræver overblik over lokalsamfundet – et overblik som må stykkes sammen af den viden, som forskellige forvaltningsområder ligger inde med: Foreningsoversigter, kortmateriale, erhvervsnetværk, institutioner m.m. Og så må vi gå i åben dialog med relevante aktører: Vi har den her udfordring og vil gerne sikre, at… Hvad er jeres oplevelse? Skal vi undersøge det og finde løsningerne sammen? På den måde kan vi som kommune finde tværgående løsninger og dermed udnytte den samlede mængde af viden og ressourcer i lokalsamfundet. Det kan sikre, at den lokale planlægning bliver langt mere bæredygtig, inddragende og inkluderende på både mikro- og makroniveau. Og når det lykkes, er det samskabelse i sin fineste form.
Vi har alle brug for opbyggende lokalsamfund for at vokse som mennesker.
