Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes
Forskning viser, at det at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen og at gøre noget meningsfuldt fremmer vores mentale sundhed: www.abcmentalsundhed.dk
At engagere sig i en frivillig social forening, en idrætsforening eller en miljøorganisation kan altså reducere vores risiko for blandt andet at få depression og angst.
Det betyder, at den bedste medicin mod den klimaangst, som nogle mennesker helt reelt oplever, faktisk er at engagere sig i en grøn bevægelse. Oplevelsen af at gøre en forskel sammen med andre er således langt mere fordrende for vores trivsel frem for, at vi blot presser os selv til at leve mere og mere bæredygtigt. Samtidig rykker det fælles engagement også langt mere end vores individuelle valg.
Det betyder også, at vi kan fremme vores mentale sundhed, hvis vi dyrker fællesskaberne i hverdagen. Måske skal vi i fremtiden ikke blot se de steder, hvor vi mødes på tværs, som fx vejen, børnenes institution eller bedstemors plejehjem, som en kommunal serviceydelse, men en katalysator for fællesskab. En katalysator som drives af vores engagement og giver os oplevelsen af at kunne bidrage og høre til.
Selv kan vi øve os i at forstørre de fællesskaber, vi allerede er en del af – hænge lidt mere ud i vores børns institution og tale med de andre forældre, falde i snak med den gamle mand længere oppe ad vejen eller være med til at planlægge sommerfesten på skolen. Små skridt nede fra, men masser af handlemuligheder her og nu. Oppefra kunne kommunerne med fordel bringe det lokale civilsamfund i spil på tværs af alle politikområder samt understøtte de institutionsbårne fællesskaber ved fx at tænke i mulighedsrum ved planlægningen af nybyggeri eller ved udvikling af nye projekter.