Hvordan fremmer og understøtter vi nye fællesskaber? Grundlæggende handler det om at skabe rum, som giver det enkelte menneske en oplevelse af at være en del af noget og høre til. Det lykkes kun, hvis:
• Alle får mulighed for at bidrage
• Alle oplever, at de får noget med hjem
• Det er let og lige til at deltage.
Og hvordan gør man så det? Har samlet 5 gode forslag:
Metode 1: Fællesspisning
At lave og spise mad sammen skaber et fantastisk rum for fællesskab. Det bedste er, hvis deltagerne også kan være med til at lave maden. Så kan de – om ikke andet – tale om, hvordan løgene skal snittes eller hvordan palmekål mon ser ud. Hvis ikke du har et storkøkken i baghaven, vil det lokale plejehjem eller børnehaven rundt om hjørnet sikkert gerne lægge hus til.
Metode 2: Fælleshaver
En anden metode til at skabe rammer om nye fællesskaber “fælleshaven”. I flere af de største byer i Danmark skyder der fortsat byhaver op. De bruges som løftestang i udsatte byområder, de etableres af beboerne i private gårde og af aktivister på tomme byggegrunde. Det er sådan set bare at komme i gang. TagTomat har gjort grønne fællesskaber til sin levevej. Og på www.tagtomat.dk kan du fx finde inspiration og vejledning til, hvordan du laver dine egne plantekasser og etablerer en fælleshave i gården.
Metode 3: Ressource-kartotek
Mange af os lægger inde med ting eller særlige egenskaber, som vi ikke bruger så ofte – samtidig med, at det tit er det, vores nabo lige står og mangler en tirsdag aften: En der har lyst til at læse et eventyr for børnene, en slagboremaskine til de genstridige vægge eller en, der har lyst til at gå tur med hunden. Så hvorfor ikke bidrage med det, du lægger inde med – og så kommer din nabo måske med cookies ugen efter? Hvis alle bidrager med lidt, er der i hvert fald skabt rum for et nyt fællesskab.
Et redskab til at komme i gang med at bidrage på tværs, er at lave et ressource-kartotek og hænge det op i opgangen eller slå det op i boligforeningens facebookgruppe.
Metode 4: Bytbliotek
At dele og bytte med mennesker omkring en er også en katalysator for fællesskab. Hvis du synes, at det er en tand for risikabelt at låne din slagboremaskine til naboen, kan I i jeres boligforening på vej eller i karré købe fælles værktøj og dele det med hinanden – eller I kan få jer et bytbliotek, hvor dine gamle bøger kan få ny ejermand. Virksomheden Naboskab har netop specialiseret sig i sådanne systemer og bytteskabe. Det er ret skønt.
Metode 5: Del din viden
Det er sjovt at lære noget nyt – og fedt at kunne lære fra sig. Og det er lettere at mødes med mennesker, hvis I mødes over noget. Så hvorfor ikke invitere alle dine naboer til en workshop om noget, du har viden om eller er god til at lave? Måske ved du, hvordan man laver kombucha, selvvandende plantekasser (Tak #TagTomat), syltede havtorn eller mad med havens ukrudt? Bare inviter, der er helt sikkert et par stykker, der ville ønske, at de også kunne det!
