Inden 2030 skal vi gøre byernes vækst mere inkluderende og bæredygtig med bedre muligheder for, at alle verdens lande kan planlægge byer og bosættelser på en mere integreret, bæredygtig og inddragende måde (FN’s verdensmål – delmål 11.3).
Danmark er på mange måder et foregangsland, når det gælder inddragende og bæredygtig byplanlægning – og vi har derfor vigtig knowhow i bestræbelserne på at sikre bæredygtige byer og lokalsamfund inden 2030. Det er en af pointerne i bogen ”Bæredygtig Global Udvikling – FN’s verdensmål i et dansk perspektiv” (Hildebrandt, 2016). Men hvordan kan vi også blive endnu bedre i Danmark?
Tværgående samarbejde fremmer bæredygtig planlægning
Inddragende og bæredygtig byplanlægning kræver ifølge bogen, at forskellige sektorer i samfundet kan arbejde sammen samt, at den offentlige forvaltning kan tænke og agere mere strategisk og netværksorienteret (her har vi også hele dagsordenen om samskabelse). Og her mener jeg, at der er et stort behov for, at vi i kommunerne bliver langt bedre til at agere på tværs af organisatoriske søjler og samarbejde med civilsamfundet i bred forstand. Helt konkret er det vigtigt, at vi som medarbejdere på fx ældreområdet helt naturligt ringer til en kollega på kultur- og fritidsområdet for at løse lokale udfordringer. Derudover skal vi finde ud af, hvordan vi i samarbejdet mellem kommunen og det lidt løsere organiseret civilsamfund kan sikre den rette balance mellem kontrol og engagement.
Hvordan samarbejder vi på tværs af sektorer?
I kommunerne skal vi kigge ud af og have blik for, hvordan lokale virksomheder, foreninger og fællesskaber kan hjælpe os med at nå vores langsigtede mål. Det kræver overblik over lokalsamfundet – et overblik som må stykkes sammen af den viden, som forskellige forvaltningsområder ligger inde med: Foreningsoversigter, kortmateriale, erhvervsnetværk, institutioner m.m. Og så må vi gå i åben dialog med relevante aktører: Vi har den her udfordring og vil gerne sikre, at… Hvad er jeres oplevelse? Skal vi undersøge det og finde løsningerne sammen? På den måde kan vi som kommune finde tværgående løsninger og dermed udnytte den samlede mængde af viden og ressourcer i lokalsamfundet. Det kan sikre, at den lokale planlægning bliver langt mere bæredygtig, inddragende og inkluderende på både mikro- og makroniveau. Og når det lykkes, er det samskabelse i sin fineste form.
