Formiddagsmøde om regenerativ borgerinddragelse

Kom til formiddagsmøde om regenerativ borgerinddragelse, og vær med til at tænke borgerinvolvering forfra. Det sker tirsdag den 26. november kl. 09.30-11.00 på Østerbro

Regenerativ borgerinddragelse er ikke en ting. Endnu. Men har det potentialet? For har vi netop ikke brug for en borgerinddragelse, der opbygger handlekraft, lokalsamfund og fællesskaber – og bidrager til den bæredygtige omstilling af vores samfund?

Arbejder du med borgerinddragelse i en kommune, en ngo, et boligselskab eller i en virksomhed? Og er du ved at blive allergisk over for borgermødet og den klassiske borgerinddragelsesmølle?

Så kom med til en forrygende formiddag, hvor vi tænker borgerinddragelse forfra… eller bagfra. Og hvor vi sammen udvikler fremtidens regenerative borgerinddragelse!

Det sker tirsdag den 26. november kl. 09.30-11.00 hos Democracy X i Sal A på Sorøgade 6, 3. sal – København Ø.  

Program

  • Velkomst
  • Regenerativ borgerinddragelse eller gammel vin på nye flasker?
  • Samtaler på tværs
  • Manifest for regenerativ borgerinddragelse
  • Videre proces og tak for i dag.

Tilmelding

Tilmeld dig ved at skrive til lisehr@handleRUM.dk. Skriv gerne et par linjer om, hvordan du arbejder med borgerinddragelse i dag og hvilke udfordringer, du ser.

Skal du med?

Du skal med, hvis du arbejder med borgerinddragelse eller fællesskabsopbygning/organisering i en offentlig, civil eller privat organisation (fx kommune, ngo, bygherre, boligselskab).

Vi tænker borgerinddragelse bredt. Vi har ikke blot fokus på at inddrage borgerne for at sikre nye planer eller projekters legitimitet, men også for at gøre vores lokalsamfund og byer bedre samt fremme en bæredygtig omstilling af vores samfund.  

Hvorfor skal du med?

Du skal med, fordi vi sammen bliver klogere og ved fælles kraft udvikler vores bud på en borgerinddragelse, der kan imødekomme krav om regeneration, bæredygtighed og (bio-)diversitet.

Tags:

Comments are closed

Latest Comments

Der er ingen kommentarer at vise.