Kom til fyraftensmøde om demokratisk værtskab, handlefællesskaber og folkeoplysning i den grønne omstilling onsdag den 20. november kl. 15.00 – 17.00 i Hvidovre.
Vil du blive klogere på, hvordan du med folkeoplysning og handlefællesskaber kan understøtte forankringen af den grønne omstilling i en kommune, en forening eller i et lokalsamfund?
Og vil du blive klogere på, hvordan du som medarbejder ved hjælp af demokratisk værtskab kan fremme borgernes engagement og deltagelse i omstillingen?
Så kom med til fyraftensmøde om grøn folkeoplysning, demokratisk værtskab og handlefællesskaber onsdag den 20. november kl. 15.00-17.00 i Pedersen Dan Salen i Kulturhus Risbjerggaard på Hvidovrevej 241.
Program:
15.00 – 15.10 – Velkomst v. Lise Holm-Rasmussen, Grøn Platform for Handling, Fora Hvidovre
15.10 – 15.20 – Grøn folkeoplysning og handlefællesskaber v. Lise Holm-Rasmussen
15.20 – 16.00 – Demokratisk værtskab i den grønne omstilling v. Andreas Lloyd
16.00 – 16.20 – Med maden som løftestang v. fødevaregeograf Laila Sigrid Rosholm
16.20 – 16.30 – Afrunding
16.30-17.00 – Netværk, snacks og samtaler.
Tilmelding: Skriv til Lise Holm-Rasmussen på lisehr@handleRUM.dk senest den 17. november 2024.
Comments are closed